Hvor mange psykisk syge børn er der i Danmark?

Det er et rigtig godt spørgsmål, men vanskeligt at besvare entydigt. Der nemlig en række faktorer, der spiller ind, når man skal opgøre antallet af psykisk syge børn.

For det første er psykiske sygdom, som langt de fleste andre sygdomme, ikke klart defineret. Hvis man er lidt øm i hoften om morgenen, er man ikke syg, men hvis man ikke kan gå på grund af slidgigt er der ingen tvivl om diagnosen; men hvad med alle mellemstadierne? Hvor er den klare grænse mellem sygdom og sundhed?

På samme måde med psykisk sygdom; alle kan være lidt mismodige i perioder uden f.eks. at være deprimerede; er man derimod lammet af svære depressive tanker med selvmordstanker og overvældende forestillinger om egen ringhed, er man deprimeret. Men hvor i mellemstadierne trækkes skillelinien mellem sundhed og depression?

For det andet er forekomst af psykiske lidelser sammenhængende med en række faktorer af især genetisk, men også af social og geografisk karakter. Der lever fire gange så mange personer i København (pr. befolkningsenhed) med skizofrenisygdom som i Vestjylland, og dobbelt så mange som i Århus. Forekomsten af misbrug er meget større i storbyer end i provinsen og i landområder.

I socialt fattigere områder er der flere af stort set alle psykiske lidelser end i velstående (og det er ikke alene, som man tidligere troede, sammenhængende med, at man bliver psykisk syg af socialt dårlige kår, snarere tværtimod: sociale problemer er komplikationer til psykiatrisk sygdom). Forekomsten af depression er 30-40 % hyppigere blandt kvinder end blandt mænd; er der psykisk syge medlemmer i en familie er sandsynligheden for at finde psykiske lidelse i den øvrige familie større end tilfældet er for gennemsnitsfamilien.

For det tredie er tærsklen for, hvornår man erkender en psykisk sygdom hos sig selv eller sine nærmeste stærkt afhængig af graden af accept i omgivelserne. For blot ti år siden var det stigmatiserende at være psykisk syg; derfor var tærsklen høj for at fortælle om sin eventuelle sygdom. Nu vender billedet. Forskellige kendte mennesker fortæller om deres psykiske lidelse – og i stigende antal.

For det fjerde har det vist sig, at finder man en behandling til en sygdom, bliver der flere – erkendte – tilfælde af den pågældende sygdom.

For det femte: Er man som behandler interesseret i en speciel sygdom og er ekspert inden for området, arbejder man aktivt for at udbrede kendskabet til sygdommen, hvilket også er med til at flytte grænsen for, hvornår symptomer defineres som sygdom og ikke som skavanker.

Endelig er der, for det sjette, forskelle i optællingsmetoderne. Der er en tendens til, at man beregner, hvor mange personer, der lider af de enkelte sygdomme for derefter at lægge alle tallene sammen uden at tage hensyn til, at mange sygdomme forekommer samtidigt: overvægt og sukkersyge, bronkitis og hjertesygdom, angst og depression, skizofreni og misbrug osv.

Efter disse forbehold vover jeg alligevel det ene øje og giver nogle bud på størrelsesordenen af de forskellige psykiske lidelsers forekomst  blandt børn i Danmark. Det kan du læse om her ….