Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Igennem de senere år er manglen på praktikpladser vokset eksplosivt – i dag mangler over 11000 unge en praktikplads i en virksomhed, og af dem har over 6500 unge heller ikke en skolepraktikplads – det betyder, at flere tusinder unge bliver frataget muligheden for at færdiggøre deres uddannelse.

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, 65.000 unge har mistet jobbet under krisen, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Det danske arbejdsmarked har ændret sig gennem de seneste årtier, og i dag er der kamp om de ufaglærte arbejdspladser. Denne tendens ser ikke ud til at stilne af, og fremover vil der være mange flere ufaglærte, end der er brug for på det danske arbejdsmarked.

Størstedelen af de titusindvis af arbejdspladser, som er forsvundet under krisen, er ufaglærte arbejdspladser. Derfor har vi som samfund en forpligtigelse til at sørge for, at alle har muligheden for at gennemføre en uddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Hvis der ikke var noget frafald på erhvervsuddannel-serne, var denne målsætning faktisk opfyldt. Manglende uddannelse af den danske ungdom må og skal ikke være på grund af manglen på praktikpladser.

Stor forskel på brancherne
Siden krisen satte ind, er arbejdsløsheden især taget til blandt unge og ufaglærte, og i en tid hvor det bliver vanskeligere for ufaglærte at få job, virker det paradoksalt, at der er en udpræget mangel på praktikpladser. Der må tages et fælles ansvar fra såvel offentlige som private aktører. Det er ikke bare dyrt for de unge at falde fra deres uddannelse, men det er ligeledes dyrt for samfundet, da det drejer sig om vores fremtidige vækst og velstand.

Nye beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er stor forskel på hvor alvorligt de forskellige brancher tager deres praktikansvar. Ved hjælp af meget detaljerede registeroplysninger er det undersøgt hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsan-svaret ved at have ansat en elev fra en erhvervsuddannelse.

Som det fremgår af figuren, så er der flest bygge- og anlægsvirksomheder, der har lærlinge – det har knap hver anden virksomhed i denne branche. Derimod er det kun lidt mere end hver femte virksomhed inden for privat service, der har en lærling ansat. Inden for industrien er det over to tredjedele af virksomhederne, der ikke har en læring.

I gennemsnit er det kun knap hver tredje danske virksomhed, der er med til at uddanne fremtidens tømrere, mekanikere og kontorassistenter.

Potentiale i virksomhederne
Enstørre kortlægning af virksomhedernes praktikansvar viser, at mens de mindste virksomheder, der har under 10 ansatte, i gennemsnit har 4 lærlinge for hver 100 ansatte, så er der kun 2 lærlinge pr. 100 ansatte i de allerstørste virksomheder. Det vidner om, at de små virksomheder tager et dobbelt så stort praktikpladsansvar som de store. Ser man på elevkvoten i forhold til faglærte, så er der stadig samme tendens, omend den er mindre udtalt. De mindste virksomheder tager næsten 6 elever pr. 100 faglærte, mens de store virksomheder tager knap 5 elever pr. 100 faglærte.

Endvidere viser det sig, at københavnske virksomheder i mindre grad tager lærlinge, mens jyske virksomheder i gennemsnit tager et større ansvar.

Gennemgangen af hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret, viser, at der er et potentiale i at få løst praktikpladsproblemet i virksomhederne. Når små virksomheder er bedre til at tage lærlinge, så punkterer det myten om, at det er for svært og bureaukratisk at have lærlinge. Små virksomheder har ikke HR-afdelinger, men den vilje der skal til for at tage del i uddannelsesansvaret.

Tallene punkterer ligeledes myten om, at det er krisen, der kan forklare den store praktikpladsmangel, idet det er i de jyske virksomheder, hvor krisen alt andet lige har ramt hårdere end i København, at man tager det største praktikpladsansvar.

55.000 virksomheder deltager i undersøgelsen, men kun 15.000 havde mindst én lærling ansat i 2010. Dermed viser tallene med al tydelighed, at det er muligt at løse praktikpladsmanglen, hvis flere virksomheder tager del i ansvaret.

Tab for samfundet
Uddannelse er en guldrandet investering både for den enkelte og for samfundet. Derfor er det helt afgørende, at de danske virksomheder er sig deres ansvar bevidst. På længere sigt er det jo netop de danske virksomheder, som kommer til at mangle den uddannede arbejdskraft.

Det er således ikke kun den enkelte elev, der taber på praktikpladsmanglen. Samfundet kan se frem til mindre vækst og velstand og deraf mindre i skatteindtægter og flere udgifter til overførsler, fordi de unge enten må udskyde færdiggørelsen af uddannelsen, eller fordi de slet ikke får uddannelsen. Problemet med de manglende praktikpladser er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud, holde pause eller skifte retning, fordi de ikke kan komme videre med uddannelsen uden en praktikplads. Pr. elev, der eksempelvis udskyder sin uddannelse med et år grundet manglende praktikplads, går samfundet glip af næsten 250.000 kr. i tabt velstand. Hvis praktikpladsmanglen medfører, at de unge ikke gennemfører deres uddannelse og i stedet forbliver ufaglærte, koster det samfundet næsten 3 millioner pr. person set over et helt liv.

Den nuværende situation er dermed uholdbar både for de unge og for samfundet. For alle parter – den enkelte elev, virksomhederne og det offentlige – er der således god mening i at sikre, at ingen forlader uddannelsessystemet uden at tage en kompetencegivende uddannelse. Risikoen for, at flere tusinde unge fra hver årgang ender som ufaglærte er simpelthen en risiko, der skal elimineres.

Der må skabes et system, hvor virksomhederne tager et større ansvar end i dag, og hvor bru-gen af skolepraktik inddrages i større vekselvirkning med rigtige praktikpladser. Manglen på uddannet arbejdskraft betyder nemlig, at de virksomheder, der i dag ikke tager del i praktikpladsansvaret, også er dem, der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ved Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl og Kommunikationschef Mikkel Harboe