“Jeg kommer heller ikke idag”
Når man skal vejlede og rådgive unge – og derved indtage en støttende og motiverende rolle – er det vigtigt, at man både har forståelse for de udfordringer, ungdomslivet generelt medfører, at man har en vis indsigt i den eventuelle sårbarhed, den unge slås med, og at man har evnen til at tage udgangspunkt i den unges egne oplevelser og tolkninger af situationen.
Sårbarhed er et vidt begreb. Når vi taler om sårbarhed her, så er der tale om en psykologisk – og i nogle tilfælde også biologisk – sårbarhed, som medfører, at ungdommens store udfordringer tager sig endnu større ud. Sårbarheden kan komme til udtryk som en følsomhed i forbindelse med følelsesmæssige, sociale og faglige krav.
For nogle bunder sårbarheden i tidlige oplevelser. En del sårbare unge kommer fra hjem, hvor omsorgssvigt og overgreb har præget dagligdagen. Hjem, hvor mor eller far ikke har haft det fornødne overskud eller de evner, som det kræver, at være en nærværende og støttende forælder. Andre sårbare unge har oplevet faglige nederlag tidligt i deres skolegang eller social marginalisering og udstødelse i form af mobning og ensomhed.
Ofte – men ikke altid – kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv. Den kan ses i den unges manglende tro på sig selv, i det nedslåede blik eller på den måde, den unge positionerer sig selv, for eksempel i klassefællesskabet.
Udadreagerende adfærd er svær at overse. Det kan for eksempel være unge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, unge, som er impulsstyrede eller er aggressive i deres fremfærd. Ofte er der tale om unge mænd, som ud over følelsesmæssige og kognitive udfordringer – for eksempel koncentrationsvanskeligheder – også har sociale problemer såsom tidligere brudte uddannelsesforløb, stort hashforbrug og kriminalitet med i bagagen.
Men det er ikke kun drenge, som bærer frustrationerne udenpå: De allerfleste, som arbejder med unge, kender piger, som håndterer det lave selvværd og manglende tro på sig selv ved at være opfarende, selviscenesættende og undertiden også gennem risikobetonet adfærd, for eksempel i form af et stort forbrug af alkohol, promiskuitet eller truende adfærd.
Og så er der de usynlige problembærere, de mange unge, som oplever tristhed, lavt selvværd, faglige udfordringer og stress-symptomer, men som bærer dem indeni. Det kan være unge, som har gennemført grundforløbet med lunkne resultater uden at gøre opmærksom på sig selv, eller unge med alt for højt fravær, som man næsten ikke lægger mærke til, når de endelig kommer i skole. Også disse unge kan ofte betegnes som sårbare og har somme tider lige så store trivselsproblemer som de mere udadreagerende unge, for eksempel i form af nedtrykthed, spisevægring eller selvskade.
Du kan hente publikationen fra PsykiatriFonden her…
