Social innovation
Løsningen på fremtidens sociale problemer kan ikke udelukkende ske med de hidtil kendte midler. Der er behov for nye modeller, der mobiliserer og kombinerer kompetencer og ressourcer fra en bredere kreds af aktører end man finder i det offentlige sociale system.
I takt med at det danske samfund udvikler sig til et globaliseret videnssamfund, ser vi nye typer af sociale problemer udvikle sig. Problemer, der kun i begrænset omfang finder løsning ved traditionelle social- eller arbejdsmarkedspolitiske virkemidler. Til gengæld truer de med at vokse til uoverskuelig størrelse og forringe den samlede sociale velfærd.
Mange af fremtidens sociale problemer er desværre ikke nye: Hjemløshed, stofmisbrug, alkoholisme, handicap, sindslidelser, negativ social arv, prostitution osv. Men nogle risikerer at blive skærpet af den samfundsmæssige udvikling, andre ændrer karakter.
Dertil kommer nye sociale problemer. I disse år oplever vi store forandringer i blandt andet arbejdslivet og familien, samtidig med at tempoet, globaliseringen og kompleksitet øges. Det er med til at skabe nye typer af sociale problemstillinger. De nye problemer er mangeartede. Der kan nævnes opsplitning på boligmarkedet og problemer i særligt belastede boligområder, aldring og ensomhed, overgang til voksenalderen, stigende etnisk forskellighed med deraf følgende konfliktflader, nye typer stofmisbrug, kroniske sygdomme.
Problemer, der er vidt forskellige, men som har en tendens til at have rod i en mangel på en meningsfuld rolle i det almindelige samfundsliv og en erosion af de traditionelle støttemekanismer i civilsamfundet. Først og fremmest familien, men også lokalmiljøer og arbejdspladser. Det kan resultere i psykiske problemer og sociale problemer.
Det kan være individer, der ikke umiddelbart kan honorere kravene på arbejdsmarkedet, og det kan være grupper, der har svært ved at finde fodfæste i det almindelige samfundsliv, som føler sig fremmede, og som reagerer ved at skabe egne subkulturer og – som det er blevet kaldt – parallelsamfund.
Det er ingen tilfældighed, at den etablerede socialpolitik i stigende grad har fokuseret på at understøtte og fremme frivilligheden. Frem for at ekspandere de traditionelle programmer har skiftende socialministre i stigende omfang valgt at støtte projekter og sociale initiativer på græsrodsniveau. Målet er udviklingen af nye mønstre og løsningsmodeller, der kan udbredes og udbygges.
Der ligger to hovedårsager bag denne fremgangsmåde. Den ene er ligetil, det er den økonomiske. De offentlige budgetter er underlagt hensynet til skattetrykket og de politiske realiteter. Den anden årsag er, at de nye problemtyper som antydet ovenfor simpelthen ikke kan løses ved blot at tildele flere penge. Hvis problemet ikke er materiel nød, men ensomhed, mangel på meningsfuld deltagelse i samfundslivet og social isolation, så er det andre ting end penge, der skal til.
Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge til det sociale område, men om at skabe nye modeller for forebyggelse og løsning af sociale problemer. At skabe social innovation.
