Lange ventetider for psykisk sårbare børn
Sundhedssystemet er ikke gearet til at hjælpe gruppen af børn og unge under 18 år, som ikke har en konkret psykisk diagnose, og der er lange ventetider til behandling, hvis man endelig har fået en diagnose.
I den mellemliggende tid er det gået ud over barnet og den unge, som oplever en forværret situation, og familien er blevet hårdt belastede pga. den manglende hjælp og er frustrerede over den afmagt de føler.
Ventetidernes autonomi
Når man i børnehaven, skolen eller hjemmet får mistanke om, at et barn måske har brug for særlig opmærksomhed på grund af noget psykisk, henvises det til skolepsykologerne. Det betyder for det meste, at barnet begynder på sin første venteliste.
Fra det tidspunkt skolepsykologerne, som i dag er samlet i særlige PPR-centre (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), modtager en henvisning på et barn, til barnet står overfor en af psykologerne, kan der gå flere måneder.
Når der så er mulighed for det, vurderer en psykolog fra det lokale PPR-center om barnet skal henvises til det egentlige psykiatriske system. Er det tilfældet, sendes barnet videre i behandlingssystemet med det formål at finde ud af, om der er grundlag for at stille en diagnose.
Men det har sin pris at børnene venter undervejs i systemet. De børn vi ser i dag, har det nemlig dårligere end dem vi så for ti år siden. Børnene venter længere og har det derfor dårligere.
Hverdagen på psykiatriske afdelinger er præget af presset fra ventelisterne, og derfor er man også her nødt til at vurdere om et barn kan vente med at komme ind. Man tager de hårdest ramte med de mest plagsomme symptomer ind først. Et barn der er henvist til afdelingen, kan derfor risikere at skulle vente i op til et år, men halvdelen kommer til indenfor tre måneder.
Afdelingen modtager børn med alle former for psykiske lidelser, herunder psykotiske, skizofrene og slemt autistiske, anorektikere. Ved de tunge diagnoser fortsætter barnet for det meste i direkte behandling på afdelingen, men når der stilles en diagnose som ADHD (tidligere DAMP) eller Aspergers (en form for autisme), er fremgangsmåden at man udarbejder en behandlingsplan og sender barnet videre til socialforvaltningen i dets kommune.
Kommunen har så til opgave at sikre de korrekte, pædagogiske tilbud til det enkelte barn. Men selvom barnet er blevet udredt på den psykiatriske afdeling, og man dér forestiller sig hvilket tilbud der vil være ideelt til den pågældende, er systemet skruet sådan sammen, at man ikke kan booke en plads på det tidspunkt og vente på at bruge den. Derfor vil der typisk være en periode på 3-6 måneder fra barnet er klar til at komme videre, til at kommunen kan stille et tilbud op.
Kortere ventetider i Region Hovedstaden
Det viser nye tal fra Region Hovedstaden. I sommeren 2010 stod hele 770 børn og unge på ventelister til den første undersøgelse. I oktober måned 2011 var det tal reduceret til 418.
En vigtig faktor for det store fald i ventelisterne er også personalet på de tre børne- og ungdomspsykiatriske centre i regionen. Her har medarbejderne taget LEAN-metoder i brug og arbejdet med nye rutiner og ændrede arbejdsformer i dagligdagen.
I år forventes det at ventetiden trykkes endnu mere nedad. I Region Hovedstadens budget 2012 tilføres børne- og ungdomspsykiatrien ekstra 12 millioner kroner til udvidelse af kapaciteten, ekstra akutte sengepladser og ADHD-telefonrådgivning.
