Sociale virksomheder sættes på den politiske dagsorden

Alle taler om dem, men nu vil regeringen gøre noget ved det: De såkaldte socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne, som har det til fælles, at de ansætter personer med nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.

»I stedet for, at det hele bare skal handle om størst mulig profit, er der en lang række virksomheder, som prøver at opfylde almennyttige formål og beskæftiger mennesker med nedsat arbejdsevne – og hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden,« siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, og fortsætter:

»Men problemet er, at de ikke passer ind i erhvervs- og selskabslovgivningen i dag, hvilket sætter grænser for deres udvikling. Derfor er det vigtigt at få en særlig lovgivning for disse virksomheder, som giver dem bedre muligheder for at udvikle sig.«

Som en del af næste års finanslov har Enhedslisten og regeringen afsat 10 millioner kroner – og andre 15 millioner kroner i 2014 – der skal sikre, at Erhvervs- og Vækstministeriet finder frem til, hvad der er bedst for de socialøkonomiske virksomheder.

Samtidig skal et hurtigtarbejdende udvalg dels komme med anbefalinger til, hvordan lovgiverne fjerner barrierer for disse virksomheder. Og dels hvordan de overhovedet laver love for denne nye særlige virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed.

Første skridt

Ifølge Bjarne Petersen, direktør for Center for Socialøkonomi, er det nemlig vigtigt at vide, hvad man egentlig snakker om.

»Først og fremmest er det uhensigtsmæssigt, at man i dag ikke kan identificere disse virksomheder, hvilket er forudsætningen for, at man kan fremme og skærpe interessen for dem. Derfor kan man for eksempel heller ikke målrette noget af erhvervsstøtten til dem eller tilpasse de offentlige udbud, så de får lettere ved byde,« siger Bjarne Petersen.

Selv om ingen på landsplan tør anslå, om der findes 20 eller 200 socialøkonomiske virksomheder, fremhævede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dem allerede i forbindelse med regeringens reform af førtids- og fleksjob, som netop betyder, at flere såkaldte sårbare mennesker skal ud på arbejdsmarkedet. Og her kan de socialøkonomiske virksomheder være første skridt tilbage på dette arbejdsmarked.

Kjeld Søndergaard, direktør for Huset Venture i Aarhus, har 97 ansatte, hvoraf de 89 er i skåne- eller fleksjob. Siden 1999 har de lavet it-, grafiske og kommunikationsopgaver for kunderne.

»Hvis man får afgrænset disse virksomheder som juridiske enheder, kan man begynde at se på, hvad man kan gøre for dem. Og det kan være alt lige fra en særlig mærkning af deres produkter, momsfritagelse og til fortrinsstilling ved de kommunale udbud,« lyder Kjeld Søndergaards bud på, hvad politikerne bør gøre.

Information / Kim Kristensen