Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland

Halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer. Og hver fjerde kvinde mellem 26-34 år kæmper med psykiatriske diagnoser eller tegn på angst og depression.

Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Alligevel er det småt med behandling og forebyggelse af de børn og unge, der har det psykisk svært.

Mange af dem er nemlig ikke syge nok til at komme i behandling i psykiatrien, men heller ikke raske nok til at klare en uddannelse og en ungdom præget af stadig højere krav til præstation, fleksibilitet og et perfekt liv, forklarer en række eksperter.

Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, mener, at der er et gab imellem det behov, der er for at hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel, og de tilbud, der er, fordi en stor gruppe ikke falder ind under børne- og ungdomspsykiatrien.

»Når du stiller psykiatriske diagnoser, skal man opfylde nogle bestemte betingelser for at have en bestemt sygdom. Men selv om de ikke har alle de symptomer, der skal til at få en diagnose, så har mange af de unge det rigtigt skidt,« forklarer hun.

Det betyder ifølge Anne Lindhardt, at de fleste unge, der har alvorlige symptomer på psykisk mistrivsel såsom angst, depression og selvskade, ikke har nogle steder at gå hen.

Det billede genkender formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen.

»Det sker alt for tit, at man venter på, at den mistrivsel, man identificerer hos børn og unge, udvikler sig til alvorlige psykiske sygdomme, fordi der ikke er nogen tilbud til dem ude i kommunerne,« siger hun.

Risiko for langvarig sygdom

Statistikker, undersøgelser og rapporter gennemført de seneste 10 år viser, at gruppen af unge med psykiske problemer er voksende.

Et internationalt studie fra marts viser eksempelvis, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent de seneste syv år.

I studiet, der sammenligner Danmark, Storbritannien, Holland, Tyskland og USA, topper Danmark listen.

En anden undersøgelse fra maj i år gennemført af Børnerådet viser, at hver femte elev i 9. klasse har udvist selvskadende adfærd, mens Vidensråd for Forebyggelse i 2014 konkluderede, at antallet af forsøg på selvmord blandt piger er tredoblet de seneste 20 år. Samme rapport viser også, at antallet af unge med mentale helbredsproblemer generelt er øget i denne periode.

Det viser ifølge Anne Lindhardt, at der er en risikogruppe, som man kunne sætte ind over for med en forebyggende indsats.

»Det kan i den anden ende spare samfundet for frafald, sygefravær og langvarig psykisk sygdom, men der tænkes for kortsigtet og ikke intelligent nok på det her område,« siger Anne Lindhardt.

Læs hele artiklen i Information her….