Pensler kan være den nye pille
At skabe kunst er i sin essens at skabe noget, som ikke før har eksisteret. Dermed rækker skabende kunstterapi ud over traditionel psykoterapi, som fokuserer på at håndtere eller ændre eksisterende psykiske symptomer og problemer hos unge.
Forskningen ikunstterapi er meget sparsom. Dels fordi det er et ret nyt felt, og fordi det er uhyre komplekst at forstå. Men også fordi forskningsbevillingerne satser på mere sikre kort.
Og det er ærgerligt, for den forskning, der er udført, viser, at der er et stort uudnyttet potentiale i brugen af kunstterapi inden for en hel række områder; mennesker udsat for traumer, kriminelle, demensramte og alvorligt fysisk syge for blot at nævne nogle få af de mange anvendelsesområder.
Baggrunden for, at det hjælper så bredt, er måske, at den skabende kunstterapi bringer mennesker ind i en kunstnerisk skaben, som er essentiel for alle mennesker – især i krisesituationer.
Fordi kunsten kan bringe form i næsten ubærlige følelser og skabe skønhed og håb, hvor alt håb synes ude. I kunsten kan vi finde nye veje, når de gamle lukker til, og finde os selv på ny i en verden, som forandrer sig.
Det særlige ved den skabende kunstterapi er, at det lægger vægt på kunsten og derfor ikke fortolker værkerne psykologisk. Værket ses altså ikke som en repræsentation af kunstneren, men som noget nyt.
Uddrag fra Analyse i Politiken den 18. juni / Overlæge Hanne Stubbe Teglbjærg
