Sårbare unge i ødemarken – uden net og sociale medier

Det er heftigt regnvejr og vandet har gjort stierne gennem ødemarken til små floder. Det kræver dyb koncentration, at gå på de våde klipper, og bevæge sig gennem terrænet med stejle stigninger og bratte fald. Bålet skal tændes af det våde brænde, så vi kan varme os, tørre tøj og få noget at spise. Flere gange i løbet af natten skal de unge ud af teltet for at justere det, så regnen ikke går gennem dugen.

De sårbare unge koncentrerer sig, og er fuldt fordybet i det helt basale – at holde sig tørre, varme og mætte. Det er en tilstand, der ligger uendeligt langt væk fra deres hverdag, hvor de hele tiden er ”på” – nettet og de sociale medier.

For at forstå de unges oplevelse kan vi (som voksne) forsøge et eksperiment! Prøv at kigge 25 år tilbage. Forsøg at rekonstruere en dag uden internet og sociale medier. Så vil du givet opleve, hvor anderledes vi opfører os i dag!

I 1989 var post ikke en distraktion. Noget, man lige skulle tjekke 30 til 50 gange dagligt. Det var heller ikke almindeligt, at kontakte sine 500 nærmeste bekendte for lige at opdatere sig om hvordan ferien gik, hvad man fik at spise eller hvor nuttede børnene stadig var.

Internettet har forandret vores liv

Det tog mennesket 300 år før de fleste kunne læse efter Gutenbergs opfindelse af bogtrykker-kunsten, men internettet har forandret vores liv på bare 20 år. En så massiv forandring har vi aldrig oplevet før.

Fire ud af ti på kloden er i dag online. Halvdelen af dem er på Facebook. Og hver dag håndterer Google 3,5 milliarder søgninger. Voksne amerikanere opholder sig i snit tre timer dagligt på sociale netværk, og amerikanske børn seks til ti timer foran en skærm.

Fra fødslen ligner børns hjerner i dag til forveksling de hjerner, børn blev født med for 40.000 år siden. Men fordi nye forbindelser dannes og styrkes, afhængig af hvordan vi bruger hjernen, adskiller moderne børn sig efter kort tid væsentligt forskelligt fra deres forgængeres. Hver sekund danner vi nye forbindelser mellem hjernens milliarder af neuroner. Og børn kan, skiver Michael Harris i sin nye bog – ”The end of Absence – Reclaiming What We´ve Lost in a World of Constant Connection” – bogstaveligt talt blive ude af stand til at tænke og føle, som deres bedsteforældre gjorde.

Risiko for opmærksomhedsproblemer

”Forskningen befinder sig på et indledende stadie, men vi ved, at børn, som ser fjernsyn og er på nettet, løber en større risiko for senere at få opmærksomhedsproblemer” siger Michael Harris.

Enhver der tror, at nettet hjælper dem til at blive gode til multitasking, tager fejl siger en ledende forsker i mediers effekt på hjernen, dr. Douglas Gentile fra Iowa State University i bogen. For vi bruger det meste af tiden på at skifte mellem opgaverne. Ikke på at løse dem. Og mange opmærksomhedsforstyrrelser blandt børn, vi hidtil har forklaret biologisk og behandlet medicinsk, skyldes digital distraktion, mener han. Eller som Michael Harris siger: ” Vi oplever i dag, hvad der med mad ville svare til en fedmeepidemi. Bare online. Hvad vi lader vores børn gøre på internettet, svarer til, at vi lukkede dem ind i en slikbutik og lod dem spise hvad de ville”.

Det ser ud til at unge i dag lægger forbindelserne i hjernen om, så de optager mere information mindre effektivt, skimmer i stedet for at læse, vænner sig til at springe halvdelen af et afsnit over og til konstant at skifte fokus. Med mere overfladisk tænkning til følge. Og mindre selvstændighed.

For, siger Michael Harris: ”Den dybeste form for tænkning må nødvendigvis komme ud af fordybelse. For i den værdsætter du dine tanker og gør din holdning op, mens online-teknologier vægter, hvad andre mennesker tænker, så deres likes indgår i dannelsen af dine tanker og holdninger”.

Offline med NaturCompagniet

Tilbage til den regnfulde ødemark i Sverige. Her er der intet signal, hverken til iPhone eller iPad. I starten af turen føler de unge i støttegruppen tydeligvis en angstprovokation over ikke at være ”på”, og det underbygger fint Michael Harris teser i bogen.

Men der går ikke lang tid før de unge begynder, at fordybe sig og koncentrere sig om at få det bedste ud af at være til stede i naturen. Flere af dem peger på, at den ro og stilhed de oplever herude, har en fantastisk indflydelse på at de kan slappe af, og bare være med det der er.

Netop den tilstand er meget virkningsfuld for psykologens arbejde, og det bliver meget nemmere at finde frem til de værktøjer, der kan hjælpe den enkelte sårbare unge, når hun/han er tilbage i hverdagen – med eller uden internet.