Kanotur på Susåen
NaturCompagniet samler de unge op på et misbrugscenter på Frederiksberg, og har aftalt med centrets leder, at vi denne gang ikke har en psykolog eller psykoterapeut med i støttegruppen. Lederen fandt, at de unge har godt af at være alene, uden den person som iagttager dem og ”passer på dem” i hverdagen.
Det er første gang vi er på tur uden faglig psykologisk assistance, og vi er meget spændte på hvordan det vil forløbe. De unge er under behandling og har alle en dobbeltdiagnose, som betyder, at de både har en psykisk sygdom og et misbrug af stoffer og/eller alkohol. Graden af henholdsvis psykisk lidelse og misbrug kan variere meget. For unge med svære psykiske, misbrugsrelaterede og sociale problemstillinger, som griber ind i hinanden, kan det være en daglig kamp at få hverdagen til at hænge sammen.
Planen er denne gang, at de unge ”bare” skal have en fantastisk oplevelse. To dage i naturen med ro, stilhed og fordybelse – væk fra en hektisk og larmende hverdag i København, med ”alt det” der frister. Den største udfordring for disse unge under behandling, er nemlig risikoen for at de får tilbagefald – dvs. falder tilbage til brug af stoffer og/eller alkohol.
Flere af de unge i støttegruppen har tidligere i deres liv været udsat for forskellige overgreb af voksne. Men til trods for disse oplevelser og perioder med ”selvmedicinering”, har de en tro på at komme videre. Mange af dem har en stor lyst til at genoptage uddannelse og/eller komme ind på arbejdsmarkedet.
Vi padler fra Næsby Bro, og den første del af turen foregår på Susåen, hvor der bliver brugt meget energi på at ligge forrest i feltet. Og det er godt, for det bidrager til at opbygge et stof i hjernen – dopamin – som bl.a. unge med ADHD har mangel på. Dog skal der sparres lidt på kræfterne, da der ude på Tystrup Sø venter stærk modvind og bølger.
Ude på søen går der da heller ikke længe før den første kano råber: ”Hvornår er vi der?”. NaturGuiden der i princippet kun er med for at skabe rammerne for de unges oplevelse, og ikke mindst sikkerhed, svarer: ”Find et sted I mener, der er egnet til lejr”. De unge debatterer og bliver enige om en plads lidt syd for Sølinien.
Det viser sig at være en forrygende plads. Vi har den for os selv, teltene kan stå plant og her er en fantastisk udsigt til solnedgang over søen. Teltene bliver stillet op, bålet tændt og madlavningen begynder.
De unge har fiskestænger med og en stærk tro på at fange gedder, aborre og ørred. Men det er godt, at NaturCompagniet har medbragt mad, for til trods for stor ihærdighed, bliver der ikke fanget fisk – selv om vi kan se dem nappe efter myg i overfladen. Næste gang skal vi have noget rigtig madding med!
Hvor er naturen fed
De unge bliver siddende ved bålet til langt ud på aftenen. ”Hvor er det dejligt at sidde her og kigge ind i bålet, og nyde stilheden. Hvor er naturen fed! Her slapper jeg helt af – væk fra støj og larm i byen. Og alt det, der lokker mig ud i noget lort!. Og vi er blevet rystet sammen på en helt ny måde. Cool!”
”Hvor er det godt at være sammen med en voksen (NaturGuiden), der kan leve sig ind i hvordan vi har det, og kan hjælpe os til at slappe af og ”bare være”. Jeg er glad for at være på det center, jeg er på nu. Men tidligere har det ikke været godt. Der har været mange voksne ind over, men det har aldrig rigtig virket.”
Bedre tilbagemelding kan vi ikke få i NaturCompagniet. Det er dét som giver os energi og troen på, at vi gør en kæmpe forskel. Vi kan konstatere, at vores indsats virker – med eller uden psykologisk bistand – og håber, at vi kan få lov til at bygge projektet op i en stor skala. Til gode for så mange sårbare unge som muligt.
Men det kræver, at kommuner og andre offentlige institutioner samarbejder. Det burde jo være enkelt, da dét vi kan levere er billigere og mere effektfuldt, end de fleste andre kendte løsninger. Og fonden stiller alt udstyr samt NaturGuide til rådighed for støttegrupperne i naturen. Kommunerne udviser stor interesse, når vi holder møder med dem. Men NaturCompagniet kunne have gennemført en lang række støttegrupper, i den tid der går, mens vi venter på svar!
