Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning af lektor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, Karen Wistoft, viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand. Undervisning i naturen og viden om, hvor maden kommer fra, er med andre ord afgørende faktorer for børns udvikling.

Wistoft udtaler: »Mange børn har i dag slet intet forhold til naturen. De tror, kyllingerne kommer fra fryseren, og de kan hverken kende forskel på en rødbede og en pastinak eller et egetræ og et grantræ. Det er så markant, at internationale forskere taler om, at børn i dag lider af nature deficit disorder eller på dansk naturblokering. Og forældrene er selv med til at skabe denne situation ved ikke at prioritere skov, strand, mark og have.« (Kristeligt Dagblad).

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening er vor tids børn end ikke halvt så meget ude i naturen som på vore bedsteforældres tid, og af en nyere undersøgelse fremgår det, at kun halvdelen af nutidens 8-12-årige har set en snog, en vibe eller en forstening. Tankevækkende nok er der ingen forskel på, om børnene er vokset op i byen eller på landet – naturmanglen er tilsyneladende lige udtalt.

Hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger de fysiske konsekvenser af en udvikling, hvor teknologiske oplevelser erstatter naturoplevelser: »Når børn er online, brænder de mental energi af. Vi ved fra undersøgelser, at stressniveauet falder hos både børn og voksne, når de bevæger sig udenfor.«

Problemet vil kun vokse i omfang, hvis ikke skoler og forældre tage sig sammen – og hvis ikke medierne fokuserer på problemet.

Når masser af børn tror, at kylling bare kommer fra fryseren, er de ikke alene blottet for basal viden om fødevareforhold, men naturligvis også helt uvidende om den forskel, der kan være på dyreforhold, hvorved de som voksne forbrugere bliver endnu mindre bevidste om sund kost såvel som de ofte horrible produktionsforhold, som f.eks. ikke mindst kyllinger og svin ofte er underlagt.

Og når mange ikke engang kan se forskel på et egetræ og et grantræ, er det ikke alene udtryk for et understimuleret vidensfelt, ‘blot’ fordi undervisning i naturkendskab desværre er så godt som ikke-eksisterende, men også et mere grundlæggende symptom for manglende naturoplevelser og -erfaringer, der altså kan have både mentale og fysiske konsekvenser.

Politikerne har naturligvis også et medansvar.

I en kommentar til problemstillingen påpeger en tidligere naturvejleder påpeger på biologen og forfatteren Michael Stoltzens blog: »Har selv arbejdet 3½ med naturformidling for småbørn i Århus kommune, bl.a. med metodeudvikling, analyser og beskrivelse af forløb etc. Rigtig mange gode forløb, meget positiv respons fra skoler, dagtilbud, børn og forældre – men efter de 3½ år blev stillingen nedlagt. I år har kommunens politikere så gået et kæmpeskridt videre i at reducere naturen som læringsrom for børn, unge og voksne i kommunen. De to eneste naturvejlederstillinger i kommunen, tilknyttet hvert sit Naturcenter blev skåret væk fra budgettet fra 2012. Skammer mig over at bo i en kommune som tænker og handler således.« (Dansk Naturs Blog).

Problemet med at få naturoplevelsernes betydning forankret i debatten er også, at det er så vanskeligt at beskrive, hvad dét at gå i skoven, se solen stå op over heden eller spotte en spændende fugl egentlig gør ved os.

Det er en æstetisk oplevelse, en emotionel oplevelse, som engang var naturligt forankret i vores sprog, takket være utallige danske digtere, fra Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher og Christian Winther til Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Sophus Claussen, Otto Gelsted, Viggo Stuckenberg, Frank Jæger og mange flere.

I dag er der langt mellem naturdigtene – Eske K. Mathiesen leverer nogle af de få undtagelser. Og når vi som voksne bliver naturfattige, både fordi naturen underprioriteres, parcelleres og misligeholdes – for nu at sige det mildt – mens naturen samtidig fylder stadig mindre i kunst, sange og poesi, giver vi selvfølgelig vor egen forarmelse på dette område videre til vore børn.

Eller som det udtrykkes af biolog Morten D.D. Hansen, som mange kender fra de glimrende naturudsendelser på DR, Bidt af naturen: »At gamle danske sange næsten uden undtagelse handler om naturen, afspejler ikke kun, at vi tidligere var langt mere afhængige af naturen. Det afspejler også, at naturen var langt federe. Den var værd at skrive om! Jeg vil faktisk godt have en smule af den natur tilbage – bare en smule. Og helst lidt mere end blot det nordlige Samsø. For der er ikke megen fornøjelse i at synge om sprøjtespor. Det synes ungerne heller ikke.«

Naturoplevelsens mentale betydning er vanskelig at forklare, medmindre det sker i litteratur og billedkunst – eller forbliver uudtalt og blot oplevet. Også derfor er det af afgørende betydning, at der er forskere, som undersøger og dokumenterer den positive værdi, naturen har for vores udvikling og opvækst – og konsekvenserne af det tab, natur-manglen indebærer.

Undersøgelserne af børns mangel på naturoplevelser er derfor tankevækkende, ja, alarmerende. Det er ærgerligt (men desværre symptomatisk), at hovedparten af medierne slet ikke samler historien op.

Lad os derfor slutte af med et vidunderligt citat af Jens Baggesen fra Labyrinten(1792-93) om en helt central oplevelseskvalitet, der er mere udtalt i naturen (og kunsten) end i byen (og arkitekturen). Naturen er rig på kurver, og også dét rummer en oplevelsesværdi, som afveksler og afstresser:

»Al varme, al Bevægelse, al Kierlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral, eller paa een og anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Stode Menneskene, for Exempel, til Feldts i Grupper, i runde Kredse, i stæden for i Colonner og i Geledder, vilde de dandse i stæden for at slaaes. Derfor beroer og den hele Taktik paa Vinkler. Naar saae man en kantet Flamme, naar jeg undtager den dræbende Lynild, der dog vel kun synes saa? – en snorlige Bæk? En stiv Omfavnelse? Hvor yndigt bugter sig Luen! hvor deiligt bølger og snoer sig den rislende Flod! og hvor bøieligt, hvor slyngende, hvor rundt er alt i Gruppen Amor og Psyche! Det ligeste paa Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende Tænder – og dog har den skiønne Natur sørget for at de staae i en Halvcirkel. Livet er rundt og Døden er kantet. Vi komme runde og bugtende til Verden, og gaae kantede og stive derfra. De nyeste Vugger ere ovale – en skiøn Opfindelse! thi det voxende Liv bevæger sig deri; vore Liigkister derimod ere fiirkantede.«

Kom lidt mere ud i naturens kurver – og ta’ børnene med.

Af Rune Engelbreth Larsen Humanisme.dk