Ny formand i VelfærdsFonden
På et netop afholdt bestyrelsesmøde i SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden blev Tania Ellis valgt til formand for fonden.
Tania Ellis er en meget markant profil inden for social innovation og social entreprenørskab. Hun er Executive MBA, erhvervsinnovatør med speciale i social business og forfatter til ”The New Pioneers – Sustainable business success through social innovation and social entrepreneurship”.
En af de første opgaver den nye formand får er, sammen med direktøren, at udarbejde retningslinjer for hvordan SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden rapporterer den effekt fondens indsats skaber ifht. sociale udfordringer – sparet staten for omkostninger, flere unge drenge i arbejde, etc. Disse informationer skal udformes, så de også kan indgå i blandt andre fondens sponsorers og partnernes etiske regnskab.
Endvidere var det et ønske fra bestyrelsens side, at SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden skal være fuldstændig transperant i alt, hvad vi foretager os, og i øvrigt agerer som et godt eksempel på en socialøkonomisk virksomhed. Derfor vil bl.a. mødereferater fra bestyrelsesmøder og møder i udelingskomitéer blive lagt ud på nettet.
Bestyrelsen valgte at uddele midler samt ressourcer til OplevelsesBanken samt 12Drenge/ 12Virksomheder/ 12Uger – du kan læse mere om disse projekter her ….

































