Børn for sjældent i naturen
Hjerneforsker og læge Kjeld Fredens pakker ikke budskabet ind, når han taler om konsekvenserne af, at nutidens børn så åbenlyst sjældent kommer udenfor og mærker naturen på egen krop. Deres sanser bliver understimuleret, kreativiteten i højre hjernehalvdel bliver kun sjældent vakt, og indlæringen får sværere vilkår.
På spørgsmålet om, hvilken type mennesker de vokser op og bliver til, svarer hjerneforskeren: ”De vil mangle evnen til at se i helheder; de mister det store overblik, og dermed bliver de nemmere at manipulere.”
Sanseligheden
”Naturen kalder på børns bevægelser og dermed også på deres sanser. Det gør byen ikke med dens lige linjer, asfalt, beton og mure alle vegne,” begynder Kjeld Fredens og bruger et billede af føl, der hopper og springer, når de første gang kommer ud på lysegrønt græs i foråret.
Samme mangel på skæve vinkler og vidder gælder for inde-rum, hvor børn ifølge undersøgelser opholder sig mere og mere. Kjeld Fredens fortsætter argumentationsrækken: ”Vi kan ikke sanse uden at bevæge os. I naturen vækkes kroppen dermed til større sanselighed,” forklarer forskeren.
Her sanser børn farvenuancerne i forårsskoven, lytter til artsrigdommen af fugle eller stilheden, mærker den ru og våde bark, når de klatrer i træerne, eller lugter til den fugtige jord efter regn. ”Uden sanselighed mister vi nærværet med vores omgivelser.”
Overblikket
”Når vi befinder os inden døre eller går i en by, er alt vi ser i lineære strukturer, og det stimulerer kun venstre hjernehalvdel. Det er her vores analytiske evner sidder,” siger Kjeld Fredens.
Men ensidig stimulering af den analytiske sans gør os for fokuserede på detaljer, ikke helheder. Det gør os manipulérbare og giver os større behov for at være i kontrol, mener hjerneforskeren.
Naturen tilbyder os noget andet. Her er vi ikke i kontrol. I skoven er det naturens rytme, der tager over. Tingene giver sig selv, uden at vi blander os hele tiden. Her er vi mennesker blot en lille brik af en større helhed, og det er vigtigt for børnene at være bevidste om og ydmyge over for.
”Nuvel! Indendørs kan vi beskytte os og nyde konstante temperaturer. Her handler det om velvære. Kulturen i dag fremmer det individuelles lyst til at eksistere, det egocentriske. Men børn mister forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf. Hvis vi bliver fremmedgjorte over for naturen, mister vi den, og dermed mister vi os selv.”
Indlæring, nysgerrighed og kreativitet
Børn lærer bedst gennem både oplevelser, handling og forståelse. Størstedelen af læringsformerne møder børn kun ved at bruge kroppen og sanse.
”Uderummet giver dermed konkret læring gennem oplevelse og handling. I klasselokalet læser eleverne om det, de har oplevet uden for og får således viden på et abstrakt plan. Her tilføres den sidste læringsform – forståelsen. Det er helhedslæring.”
Ifølge Kjeld Fredens fremmer naturen også børns nysgerrighed, fordi den konstant overrasker. Når børn opdager, at de ikke har noget at sætte sig på i skoven eller på engen, må de bruge kreativiteten og finde på noget nyt. Lege dukker automatisk op og bliver aldrig færdige.
”I inde-rum og i byer bestemmer vi selv, hvordan vi indretter os, og dermed er alt langt mere forudsigeligt,” mener han.
Kulturen stresser børn
Kjeld Fredens er bekymret over, hvor konstant børn i dag er optaget af f.eks. mobiltelefoner eller computerspil. Alt sammen noget, de har svært ved at slippe. Det kalder han fokuseret opmærksomhed.
”Denne konstante fokusering brænder glukose af i hjernen, så barnet bliver træt og uroligt. Naturen med dens uforudsigelighed kalder derimod på børns åbne eller ufrivillige opmærksomhed. Det er netop her, de bør gå ud for at lade batterierne op og stresse af.”
Fakta 1:
Hvert 5. barn kommer kun ud i naturen hvert halve år.
- viser en undersøgelse lavet af UC Syddanmark for Mejeriproducenten Arla
Fakta 2:
Børn i dag kommer kun halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde, da de var børn.
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening. Natur blev i undersøgelsen defineret som skov, krat, hede, overdrev, strand, sø, å, eng eller andre steder, der i nogen grad får lov til at passe sig selv.
Fakta 3:
Sammenlignet med nutidens børn blev naturen i langt højere grad brugt som hverdagens tidsfordriv eller legeplads, da bedsteforældre-generationen var børn. Dengang færdedes børn oftere i den på egen hånd.
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening
Fakta 4:
I dag taber børns fri leg i naturen til:
TV
Computerspil
Længere tids ophold i institutioner
Organiserede aktiviteter såsom sport
Forældres øget behov for at overvåge deres børn
Forældres manglende tid til at udforske det grønne
- TNS Gallups undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening
Citatboks 1:
”Når børn leger i naturen, eksperimenterer de, opstiller hypoteser og øver sig i at gøre sig forestillinger om verden. Her stiller man sig opgaver i modsætning til i skolen, hvor man bliver stillet opgaver. I naturen lærer børn at træffe beslutninger og at være deres egen herre.”
- Erik Sigsgaard, pædagog, seminarielærer, forsker, tidl. politiker, forfatter og foredragsholder
Citatboks 2:
I vores tid bliver børn ofte stimuleret udefra. Der er faste rammer for, hvad de skal, der er for lidt tid til fordybelse, og pladsen i institutionen bliver mere og mere trang. I naturen kommer de derimod i berøring med den virkelige verden og får stimuleret sanserne på deres egne præmisser.”
- Jeanne Erichsen, pædagog, konsulent og familieterapeut
Fakta 1:
Naturens effekt
Fagfolk påstår det, og flere undersøgelser viser, at leg i naturen har positiv effekt på børn, hvad angår:
Indlæringsevnen
Evnen til fordybelse
Koncentrationsevnen
Kreativitet
Evnen til konfliktløsning
Social læring
Motorik
Evnen til at tage initiativ
Udvikling af selvstændighed
Udvikling af sanser
Selvtillid
Stresssymptomer
Kondition
Immunforsvar
ADHD-symptomer
Af Maria Lykke Andersen / Blog
