NaturCompagniet søger pædagoger
Brænder du for at formidle naturens utrolighed, solskin, planter, dyr, tilpasning og overlevelse eller har anden form for naturglæde, og kan bruge det i en pædagogisk kontekst? Tænker du kreativt og kan rumme sårbare unges særlige behov for at blive set og mødt?
Vi arrangerer støttegrupper i naturen – lige fra en enkelt dags vandring til flere dage i “vildmarken” – og søger pædagoger til at samarbejde med os omkring projektet.
NaturCompaginet skaber de pædagogiske rammer og et frirum i naturen, der skal bidrage til, at sårbare unge får en række positive oplevelser. Naturen er med til at skabe nogle trygge og rolige omgivelser for de sårbare unge. Foran bålet, lyden fra bølgerne mod kanten af søen og vindens susen i trætoppene, bringer de unge i en tilstand, hvor det er lettere for behandler, at have en dialog med dem om deres drømme, forventninger og håb for fremtiden.
.Forventninger til samarbejde:
- Erfaring med inklusion
- Balancere udfordringer i forhold til den enkelte unges formåen
- Initiativrig og ser spændende udfordringer fremfor forhindringer
- Positiv og smittende udstråling
- Planlægning og ansvarlig for aktiviteter, udflugter og sikkerhed i naturen
- Evne til at arbejde selvstændigt og sammen med NaturGuide
- Evne til at handle på hverdagens uforudsete udfordringer med primært sårbare unge
- Gerne erfaring med at holde tværfaglige møder med samarbejdspartner I offentlig regi
International forskning og mange projekter har gennem flere år peget på naturens positive effekt for især sårbare unge. Men i Danmark er vi blandt de første, der arbejder med denne terapiform. Derfor er det vigtigt, at de kommende samarbejdspartnere er ildsjæle og sociale entreprenører, der trives med forandringer.
Send din ansøgning med c.v., referencer og eksamensbevis til [email protected] – vi glæder os til at høre fra dig.


































