Angst og paniks fysiologi og psykologi
Vi har i NaturCompagniets arbejde med støttegrupper i naturen haft unge med mange forskellige diagnoser. Flere af dem har også angst. Denne artikel af David Barlow (oversat af Gry Secker) giver et godt billede af hvad angst handler om. Vi bringer den fordi, den muligvis kan hjælpe unge med angst, eller familier med en ung med angst.
Hvornår bliver vi angste?
Angst og panik er naturlige følelsesmæssige tilstande (reaktioner) som alle oplever. Disse oplevelser er en del af det at være menneske. Angst er den reaktion, som alle mennesker har, når som helst de tror, at noget slemt eller truende kunne ske. Disse truende ting omfatter fysiske trusler, så som mulig sygdom, uheld eller død; sociale trusler, så som mulig forlegenhed, afvisning eller latterliggørelse; eller psykiske trusler, så som muligheden at blive sindssyg, miste kontrol eller at miste sine mentale egenskaber. Man kan sammenligne angsten med en smertereaktion. Ligesom smerten fortæller os, at vi skal flytte hånden fra den varme kogeplade, fortæller angsten os, at vi skal være opmærksomme og parate til at handle. Kroppen og hjernen bliver klar til at yde det optimale.
Angst er en naturlig og nødvendig funktion
Videnskabeligt set omtales pludselig eller kortvarig angst (f.eks. panik anfald) som en kamp-flugt reaktion. Det kaldes det, fordi alle de konsekvenser det har sætter organismen bedre i stand til enten at kæmpe mod eller flygte fra fare. Derfor er det paniks primære formål at beskytte mennesket mod farer. Da menneskets forfædre levede i huler, var det livsvigtigt, at en automatisk reaktion, som fik dem til omgående at reagere (angribe eller løbe), tog over for dem, når de blev udsat for fare.
Selv i nutidens hektiske verden er denne kamp-flugt reaktion en nødvendig mekanisme. Forestil dig en person, der krydser gaden, som oplever en bil pludselig komme farende imod sig med hornet i bund. Hvis denne person slet ikke oplevede nogen angst, ville hun eller han blive dræbt. Hvad der faktisk sker, er at vedkommendes kamp-flugt reaktion tager over således, at han eller hun løber væk. Denne histories morale er simpel nok – formålet med panik er at beskytte mennesker, ikke at skade dem. Det er en menneskelig overlevelsesmekanisme. At gå i panik er at være beredt til overlevelse.
ANGST OG PANIKS FYSIOLOGI
Det autonome nervesystem står for angstreguleringen
Når kroppen registrerer fare, sender hjernen besked til et område af nerver, der hedder det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem har to undersektioner eller afdelinger. De hedder hhv. det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Disse to afdelinger af nervesystemet er direkte involveret i kontrollen af kroppens energiniveauer og forberedelse til handling. Meget simpelt sagt er det sympatiske nervesystem kamp-flugt systemet, som afgiver energi og forbereder kroppen til handling (kamp eller flugt). Det parasympatiske nervesystem er genoprettelsessystemet, der bringer kroppen tilbage i en normal tilstand. Aktivering af det sympatiske nervesystem menes at forårsage de fleste af symptomerne under et panikanfald.
Hvorfor opstår så mange panik symptomer på en gang og hvorfor så hurtigt?
Det er vigtigt at vide, at det sympatiske nervesystem er et “alt-eller-intet” system. Når det aktiveres, reagerer alle dets dele. Denne egenskab kan forklare, hvorfor de fleste panikanfald medfører mange fysiske symptomer og ikke kun et eller to. Yderligere reagerer det sympatiske nervesystem omgående, når fare registreres (tænk på det sus du mærker i kroppen, hvis du tror en anden bil er ved at ramme dig på motorvejen). Denne egenskab er årsagen til, at de fysiske symptomer på et panikanfald opstår næsten omgående, inden for få sekunder.
Panik og høj angst kan ikke blive ved og ved
Det sympatiske nervesystem igangsætter frigivelse af signalstoffer – adrenalin og noradrenalin – fra Binyrerne ved nyrerne. Disse signalstoffer bruges så som budbringere af det sympatiske nervesystem, idet de giver kroppen besked om at holde kamp-flugt reaktionen i gang. Det betyder, at når først det sympatiske nervesystem aktiveres, fortsætter og forøges dets aktivitet nogen tid.
Men det er vigtigt at vide, at aktiviteten i det sympatiske nervesystem automatisk stoppes på to måder. For det første vil andre stoffer i kroppen med tiden nedbryde budbringerne adrenalin og noradrenalin. For det andet vil det parasympatiske nervesystem (som overordnet har effekter der modvirker det sympatiske nervesystem) efterhånden aktiveres, hvilket genopretter en følelse af afslappethed. Med andre ord kan panik hverken blive ved i al evighed eller eskalere til skadelige niveauer. Det parasympatiske nervesystem er en indbygget beskyttelse, der forhindrer det sympatiske nervesystem i at blive ”revet med.”
Hvorfor føler jeg mig urolig og anspændt i så lang tid efter høj angst eller panikanfald?
Det er også vigtigt at vide, at det tager et stykke tid for kroppen at nedbryde de kemiske budbringere, adrenalin og noradrenalin. Så selv efter det sympatiske nervesystem er holdt op med at reagere, vil man alligevel føle sig anspændt og nervøs i et stykke tid, fordi de kemiske budbringere stadigvæk flyder rundt i kroppen. Denne efterfølgende uro er fuldstændig naturlig og harmløs. Faktisk har den et formål. I vildnisset (som i menneskets urtid) vender faren ofte tilbage. Derfor har det været og er fortsat nyttigt at forblive urolig, idet det har hjulpet og hjælper mennesket til hurtigt at genaktivere kamp-flugt systemet, hvis faren skulle vende tilbage.
Hvorfor slår hjertet hårdt og hurtigt?
Aktivitet i det sympatiske nervesystem hæver hjerteslagets frekvens og styrke. Disse effekter af det sympatiske nervesystem er afgørende for kroppens forberedelse til handling (kamp eller flugt), fordi det øger blodcirkulationens hastighed og dermed forbedrer leverancen af ilt til kroppen og fjernelsen af affaldsstoffer. Ilt er nødvendigt i kroppens muskelvæv, idet det er centralt for frigivelsen af energi til kamp eller flugt. Derfor kan man tit mærke, at hjertet slår hårdt og/eller hurtigt, når man har et højt angstniveau eller panik.
Hvorfor bliver fingre og tæer kolde og huden kold og bleg?
Blodgennemstrømningen ændres også. Blod fjernes (ved sammentrækning af blodkar) fra steder, hvor det ikke er så nødvendigt til kamp og flugt og dirigeres (ved udvidelse af blodkar) mod steder, hvor det behøves mere. For eksempel fjernes blod fra huden, fingre, og tæer. Denne reaktion er yderst nyttig.
Tænk igen på vores forfædre. Hænder, fødder og hud var (og er) mest udsat for angreb og skade. Ved at have mindre blodcirkulation i disse kropsdele var/er risikoen for at forbløde mindre. På grund af denne effekt ser huden bleg ud og føles kold, særligt omkring hænder og fødder. I stedet dirigeres blodet til de store muskler så som lårene, hjertet og biceps som har brug for ilt til at løbe eller til kamp. For under kamp eller flugt er de store muskler mest betydningsfulde.
Hvorfor oplever jeg dødhedsfornemmelser, sovende og prikkende fornemmelser i kroppen?
Disse fornemmelser skyldes også at blodet føres til de store muskelgrupper samt det øgede iltoptag.
Hvorfor oplever jeg forpustethed/åndenød, kvælningsfornemmelser svimmelhed og kvalme?
Kamp-flugt reaktionen påvirker også vejrtrækningshastigheden. Åndedrættet bliver hurtigere og dybere, fordi kroppen har brug for mere ilt til kamp eller flugt. Åndenød, kvælningsfornemmelser svimmelhed og kvalme opstår pga. denne hyperventilation.
Hyperventilation betyder, at vejrtrækningen bliver hurtigere og mere overfladisk, hvilket medfører at kuldioxid i blodet hurtigere udskiftes med oxygen (ilt). Man kan som regel ikke mærke dette, men det man fornemmer er, at man ikke trækker vejret dybt og roligt. I forbindelse med hyperventilationen opstår åndenød og kvælningsfornemmelser, fordi det øgede iltoptag kan blive for stort i forhold til den energi, der faktisk bruges.
Når den forøgede mængde ilt ikke omsættes i muskelcellerne til bevægelse, mættes blodet med ilt. Hjernen kan ikke skelne mellem, om der er for meget ilt eller for lidt, men er indrettet til at signalere iltmangel, hvis forholdet mellem ilt og kuldioxid ændrer sig. En stigning i iltkoncentrationen udløser altså signaler om, at man mangler ilt; kvælningsfornemmelser og åndenød. Dette sker til trods for, at man faktisk har langt mere ilt, end man har brug og kun iltmangel er farligt.
Svimmelhed og kvalme opstår også på grund ved hyperventilationen. Hjernen registrerer altså fejlagtigt den forøgede iltmængde, som om man manglede ilt og det kunne da også være skæbnesvangert, hvis man gjorde. Ved ubalance i forholdet mellem ilt og kuldioxid gør kvalmen og svimmelheden, at man bliver dårlig, hvorfor man får en intuitiv impuls til at søge et andet sted hen. Dette er virkelig smart, hvis man er et iltfattigt sted men ikke så smart, hvis man får kvalme og svimmelhed pga. det ufarlige forhøjede iltniveau.
Hvorfor får jeg sløret syn, føler mig forvirret, får uvirkelighedsfølelse (eller en følelse af at være i en drømmetilstand) og bliver svimmel?
Blodtilstrømningen til hovedet kan mindskes under angstanfald. Selvom denne reduktion i blodtilstrømning er meget lille og fuldstændig uskadelig, giver det ubehagelige (men harmløse) symptomer som svimmelhed, sløret syn, forvirring og uvirkelighedsfølelse (eller en følelse af at være i en drømmetilstand).
Vi ser igen, at de beskyttende fysiske forandringer producerer fysiske symptomer, der kan opleves som ubehagelige, men som hverken er skadelige eller tegn på, at der er noget alvorligt galt. Uvirkelighedsfølelsen kan endvidere også skyldes den meget voldsomme aktivitet i det sympatiske nervesystem, der gør, at man oplever sig selv og omverdenen på en anden måde, end man er vant til.
Hvorfor sveder jeg?
Kamp-flugt reaktionen forøger svedproduktionen. Når man sveder afkøles kroppen, hvilket forhindrer overophedning og dermed gør det muligt for os at blive ved med at kæmpe eller flygte fra faren uden at kollapse med hedeslag. Rigelig svedproduktion gør desuden huden glat, så det er vanskeligere for angriberen at holde fast. Derfor er sveden et almindeligt symptom på angst og panik.
Hvorfor oplever jeg sløret syn, pletter for øjnene og øget lysfølsomhed?
Pupillerne, den sorte plet midt i øjet, udvider sig for at lukke mere lys ind. Det hjælper os til bedre at kunne afsøge omgivelserne for eventuelle farer og gør i det hele taget synet mere følsomt. Panik og angst er reaktioner på, at vi registrerer fare. Når noget farligt eller truende forventes, forøger kroppen derfor vores synsfelt, så det farlige eller truende kan ses i tide. Samtidig forårsager forandringerne i pupillerne andre symptomer så som sløret syn, pletter for øjnene og øget lysfølsomhed.
Hvorfor får jeg tør mund, kvalme, tyngde og sommerfugle i maven?
En anden effekt er reduceret spytproduktion, med tør mund til følge. Faktisk går hele fordøjelsen ned i tempo, så den energi, der ellers ville blive brugt til fordøjelsen, kan omdirigeres til musklerne, som jo er nødvendige til kamp eller flugt. Manglende aktivitet i tarm- og mavesystemet og den øgede aktivitet i det store nervebundt, som kaldes solar plexus, kan medføre en følelse af uro, sommerfugle i maven, tyngde i maven og kvalme.
Hvorfor får jeg muskelspændinger og -smerter (herunder brystsmerter) og ryster?
Mange af musklerne i kroppen spændes som forberedelse til kamp eller flugt. Dette resulterer ofte i muskelspændinger og -smerter såvel som rysten f.eks. i ben og hænder. Da brystmusklerne ofte spændes ved kamp-flugt reaktionen, kan man f.eks. få smerter i brystet, hvilket er et normalt og ufarligt symptom på angst.
De symptomer jeg får under panikanfald, kan de ikke også være tegn på hjertefejl eller – anfald?
Mange mennesker fejlfortolker paniksymptomer som symptomer på hjerteanfald, formodentlig fordi de mangler viden om hjerteanfald. Symptomerne på hjerteanfald er direkte forbundet med anstrengelse modsat symptomerne på panikanfald, der også forekommer, når man ikke motionerer.
Symptomer på en hjertelidelse forsvinder normalt ret hurtigt, når man holder sig i ro. Dette karakteristika er meget forskelligt fra symptomerne på panikanfald, som ofte forekommer, når man er i ro og lader til at være uforudsigelige.
Paniksymptomer kan sandelig godt forekomme og endda forstærkes under motion men til forskel fra symptomerne på et hjerteanfald, opstår paniksymptomer lige så ofte under hvile. Endnu vigtigere er det, at hjertelidelser næsten altid skaber støre elektriske forandringer i hjertet, som kan måles ved at lave et elektrokardiogram (EKG). Under panikanfald er højere puls den eneste forandring, et EKG vil og kan registrere. Så hvis man har fået lavet et EKG, og lægen har sagt, at alt er i orden, kan man trygt antage, at det ikke er en hjertelidelse, der forårsager symptomerne.
Andre fysiske effekter af angst og panik
En anden interessant effekt er frigivelsen af naturlige smertestillere fra hjernen. Dette gør, at smerte ikke føles så kraftigt, når man er bange og skal tydeligvis gøre os i stand til at blive ved med at kæmpe eller flygte fra fare også i såret tilstand. Desuden øges udskillelsen af koagulatorer og lymfocytter til blodstrømmen, hvilket hjælper sårhelingen og reparation af skadet væv. Desuden trækkes milten sammen, hvorved flere røde blodceller frigives til blodstrømmen, så den kan transportere mere ilt, og leveren frigiver deponeret sukker, så musklerne får mere sukker til det øgede energiforbrug.
Hvorfor bliver jeg træt efterfølgende angst og panik?
Fordi kamp-flugt reaktionen skaber en omfattende aktivering af hele kroppen, og fordi denne aktivering kræver store mængder energi, vil man føle sig træt drænet og udmattet bagefter.
Kan man kollapse fordi nerverne udmattes, og gør de det under et panikanfald?
Mange mennesker tror, at de under et panikanfald vil kollapse, fordi deres nerver bliver udmattede.
Som det er beskrevet tidligere, er panik baseret på aktivitet i det sympatiske nervesystem, som efter nogen tid modvirkes af det parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er på en måde en sikkerhedsventil, der beskytter det sympatiske nervesystem mod udmattelse. Desuden er nerver ikke lige som elektriske ledninger og angst kan ikke udmatte, skade eller opbruge nerverne.
ANGST OG PANIKS PSYKOLOGI
Hvorfor får man angst og panik, når der ikke er nogen objektiv fare?
Kamp flugt reaktionen er meget forståelig hvis man angribes, bliver fanget i en elevator, venter på en større operation eller oplever andre større stressorer. Hvorfor forekommer kamp-flugt reaktionen, når der ikke er noget at frygte, når der ikke er nogen synlig fare? Et panikanfald er en normal kropslig reaktion på frygt. Reaktionen er først uhensigtsmæssig, når den forekommer på det forkerte tidspunkt. Altså når der ikke er nogen grund til at være bange. Folk, som har panikanfald, bliver tilsyneladende skræmt af de fysiske symptomer på frygt. Med andre ord repræsenterer panikanfald frygt for frygt.
Et typisk panikforløb
Et panikanfald forløber typisk i en bestemt rækkefølge. Først mærkes uventede fysiske symptomer (de er uventede, fordi de ikke kan forklares med virkelig, umiddelbar fare). Dernæst frygtes de fysiske symptomer selv.
Uventede fysiske symptomer + Frygt for de fysiske symptomer = Panik
Den næste del af forløbet er nemt at forstå. Kamp-flugt reaktionen får hjernen til at søge efter fare.
Nogle gange kan en indlysende fare ikke identificeres, sådan som det normalt er tilfældet for panikanfald, som jo lader til at opstår uden grund. Men de fleste mennesker kan ikke acceptere, at der ikke er nogen fare og dermed ikke at have nogen forklaring på kamp-flugt reaktionen. Når der ikke findes nogen forklaring, vil mange lede i dem selv efter forklaringen.
Med andre ord: ”hvis der ikke er noget ydre, der kan forklare min følelse af angst og panik må der være noget galt med mig.” Så opfinder hjernen en forklaring så som ”jeg må være døende, ved at miste kontrollen eller ved at blive sindssyg.” Intet kunne være længere fra sandheden, for formålet med kamp-flugt reaktionen erat beskytte ikke skade os. Desværre bidrager de skræmmende tanker om de fysiske symptomer til en ond cirkel, hvor de fysiske symptomer (til en vis grænse som beskrevet ovenfor), skræmmende tanker og panikadfærden eskaleres. Denne onde cirkel kaldes frygt for frygt.
Hvorfor får man i første omgang de fysiske symptomer på kamp-flugt reaktionen, når man ikke er bange?
Der er mange årsager til pludselige symptomer på en kamp-flugt reaktion. En årsag kan være stress.
Stress fra arbejdspres, fra at fare til aftaler, sociale relationer eller andre livsomstændigheder kan føre til en forøgelse af produktionen af adrenalin og andre stoffer. Denne reaktion er kroppens middel til at forblive årvågen og parat til at håndtere stress. Men disse stress reaktioner kan forårsag fysiske symptomer, der ligner symptomerne på en kamp-flugt reaktion, altså panik.
En anden årsag er angst overfor panik. Ængstelig forventning om hvad som helst bidrager til højere niveauer af fysisk spænding og dermed til flere fysiske symptomer på stress. Angst får os yderligere til at rette opmærksomheden mod, hvad det nu end er, vi er ængstelige for. Hvis man f.eks. forventer, at det fly, man sidder i, vil styrte ned, vil man omgående rette fokus mod lyde og vibrationer i flyet. Med hensyn til panik rettes opmærksomheden mod fornemmelser i kroppen.
Man skanner kroppen for usædvanlige fornemmelser og observerer ufarlige symptomer, der måske ikke ville være opdaget ellers. Dermed skaber angst for panik flere paniksymptomer og mere opmærksomhed omkring disse symptomer end hos folk, som ikke har panikanfald. Som et resultat af dette forårsager angst og panik mere af det, som personen med angst eller panik er bange for (de harmløse symptomer), hvorved der udløses flere panikanfald og mere angst.
En tredje årsag er normale fysiske fornemmelser, som forekommer hos alle mennesker hele tiden.
Disse fornemmelser kan blive relateret til negative associationer, idet man kan komme til at indlære angst for dem. Denne indlæring følger et princip, der kaldes stimulusgeneralisering. Ifølge dette princip kan stimuli, der ligner den primær stimulus (de frygtede angst/panik/kamp-flugt symptomer), forårsage en indlært frygtreaktion (angst/panik/kamp-flugt reaktion). Et eksempel på stimulusgeneralisering kunne være en person, som efter at have været lukket inde på et lille loftsrum som lille er blevet angst for at være lukket inde mange forskellige steder. Ved stimulusgeneralisering er frygten blevet generaliseret til lignende situationer så som elevatorer, tunneller, toiletter og små biler.
På samme måde kan frygten for de fysiske symptomer på kamp-flugt reaktionen (f.eks. et galopperende hjerte) generaliseres til andre fysiske fornemmelser (f.eks. hovedpine). F.eks. er mennesker med panik ofte angst for koffein, motion, sult, varme eller fugtige vejrforhold, vrede og ophidselse, træthed og så videre. Alle disse aktiviteter og tilstande skaber fysiske symptomer, der ligner dem, man oplever under et panikanfald.
Opsummerende skal det siges, at panik bunder i kamp-flugt reaktionen, hvis primære formål er at aktivere organismen og beskytte os. Vi kan alle producere reaktionen, når vi oplever fare, uanset om faren er virkelig eller indbildt. I forbindelse med denne reaktion opstår en række fysiske fornemmelser, tanker og former for adfærd.
Når fysiske symptomer opstår uden en tydelig forklaring, misfortolker folk ofte de normale kamp-flugt symptomer som tegn på, at noget må være rigtig galt; symptomernes tilstedeværelse fortolkes som tegn på et alvorligt fysisk eller mentalt problem. Hvis sådan en misfortolkning opstår, kan der yderligere ske det, at harmløse fysiske symptomer kan komme til at blive opfattet som truende og udløse kamp-flugt reaktionen igen. En sådan indlæring kan altså føre til, at angst og panikanfald udløses hyppigere.
Kan angst og panikanfald være tegn på, at man er ved at blive sindssyg?
Mange mennesker tror, at de fysiske symptomer på angst eller panik betyder, at de er ved at blive sindssyge. Med sindssyge mener de højest sandsynligt den alvorlige psykiske lidelse skizofreni.
Ved en kortfattet beskrivelse af skizofreni afsløres det, hvor usandsynlig denne fejlagtige antagelse er.
Skizofreni er en meget alvorlig psykisk lidelse, som er kendetegnet ved alvorlige symptomer så som usammenhængende tanker og tale (ses f.eks. ved hurtige, usammenhængende skift fra et emne til det næste). Hos nogle udvides dette til tale, der slet ikke giver mening. Andre symptomer er vrangforestillinger eller sære overbevisninger og hallucinationer. En person, der tror, at han modtager meddelelser fra det ydre rum, har f.eks. en vrangforestilling. At virkelig høre samtaler, selvom der ikke er nogen mennesker tilstede, er et eksempel på en hallucination.
Skizofreni begynder som regel meget gradvist ikke pludseligt som et panikanfald. Desuden kan kun en bestemt del af befolkningen blive skizofrene, idet skizofreni især ses i nogle familier og har en stærk genetisk årsag. Hos andre mennesker vil selv meget høje niveauer af stress ikke være i stand til at udløse lidelsen.
En tredje vigtig pointe er, at folk, som bliver skizofrene, normalt udviser milde symptomer det meste af deres liv (så som f.eks. usædvanlige tanker eller ringe bekymring omkring personlig hygiejne). Hvis disse fortsatte symptomer ikke er blevet bemærket tidligere, så er sandsynligheden for, at en person bliver skizofren, meget ringe. Dette gælder generelt men især, hvis personen er over 25 år, fordi skizofreni normalt starter for alvor mellem slutningen af teenageårene og midten af tyverne. Endelig, hvis man allerede har været igennem interviews hos en psykolog eller psykiater, ville denne fagperson bestemt have diagnosticeret skizofreni, hvis det var det, der var tale om.
Kan jeg miste kontrollen, når jeg går i panik?
Mange mennesker bliver meget kede af det og bange for, at de vil miste kontrollen, når de har stærk angst eller panik. Normalt mener de, at de vil blive fuldstændigt paralyseret og ikke være i stand til at bevæge sig eller, at de ikke vil vide, hvad de foretager sig og løbe vildt omkring og skade andre mennesker, råbe ukvemsord og lignende pinlige ting eller på anden vis gøre sig til grin. Andre igen ved ikke, hvad de skal forvente, men får en overvældende følelse af, at noget slemt kommer til at ske. Fra tidligere beskrivelser kender du årsagen til denne følelse. Under panikanfald er hele kroppen klar til handling og man oplever en overvældende lyst til at flygte (kamp-flugt reaktionen).
Men kamp-flugt reaktionen gør os ikke tilbøjelige til skade folk som ikke udgør en trussel for os og får os ikke til at blive paralyserede. Hele reaktionen er snarere designet til at få os væk fra potentiel fare. Det er aldrig set, at en person er gået amok under et panikanfald. Selvom panikanfald kan få os til at føle os noget forvirrede og give en uvirkelighedsfornemmelse, er vi stadigvæk i stand til at tænke og fungere.
Faktisk er de fleste mennesker højest sandsynligt i stand til at tænke hurtigere, er fysisk stærkere og har hurtigere reflekser under et panikanfald. Det er det samme, som sker, når man oplever en rigtig nødsituation. Mødre og fædre har f.eks. udrettet utrolige ting (så som at løfte voldsomt tunge ting) og overvundet deres stærke frygt for at redde deres børn og i sådan en situation vil det sympatiske nervesystem (kamp-flugt reaktionen) være i højeste aktivitet.
Angstens følelsesmæssige side
De følelser, der opstår i forbindelse med angsten, er meget individuelle men minder ofte om nedenstående eksempler. Selvom det ikke kan ske, bliver man tit bange for at miste kontrollen, når man bliver angst. Denne følelse er et resultat af, at kroppen sender en masse kraftige signaler, der giver ubehag, og som man ikke ved, hvad er og ikke kan styre.
Mange bliver også kede af det og ængstelige, fordi de tror, at der er noget galt med dem. Angsten gør at man i intens grad retter opmærksomheden imod sig selv, hvilket kan gøre at man føler sig lukket inde i en boble. Dette skal ses i modsætning til når man ikke er angst, hvor man i langt højere grad har opmærksomheden rettet mod omverdenen.
Angstens tankemæssige side
Når man er angst, tager tankerne form af forestillinger om ubehagelige eller truende begivenheder og ofte ruller der historier gennem hovedet på en, der handler om, hvor galt det kan gå. Sideløbende med disse forestillinger prøver man ofte at bearbejde forestillingerne logisk, men som regel kan man ikke holde koncentrationen og kommer til at tænke mere primitivt og konkludere uhensigtsmæssigt.
Når man er angst, sker det også ofte, at der, uden ydre grund, kommer negative tanker om en selv; tanker om at der er noget galt med ens person, hjerne, krop m.m. Disse tanker er meget individuelle og har som regel især betydning for selvværdet. De mennesker, der oplever at blive angste i voldsom, grad vil ofte:
• Overvurdere faren ved og konsekvenserne af den frygtede begivenhed
• Overvurdere sandsynligheden for at det frygtede sker
• Undervurdere egne ressourcer til at klare problemerne
• Undervurdere mulighederne for at kunne hjælpes
Angstens adfærdsmæssige side
Ofte vil man forsøge at undgå situationer, hvori man oplever angst. Man prøver at søge sikkerhed, og efterhånden vil man undgå enhver sammenhæng, der minder en om angsten. Man får derfor ikke bevis for, at der ikke sker, alt det man forestiller sig. Tværtimod bliver de fleste mere og mere overbevist om, at de sammenhænge, de oplever angst i, er farlige. Fornemmelser, der minder om angst, kan nemt starte angsten, fordi man så kommer til at tænke på angsten og alt det man tror kan gå galt. Det medfører så, at man begynder at undgå stressende situationer, hvorved den onde cirkel forstærkes endnu mere.
Når angsten bliver uhensigtsmæssig
Når angsten bliver uhensigtsmæssig, oplever man, at man reagerer med angst i overdreven grad og i sammenhænge, hvor man ofte med sin fornuft ved, at det ikke er rimeligt eller fornuftigt.
Selve angstoplevelsen bunder i den måde, hvorpå kroppen reagerer på ydre farer. Men når angsten går hen og bliver et dybere problem, er det af psykologiske årsager. Mange gange er angsten knyttet til ens identitet eller dybere overbevisninger omkring en selv og andre mennesker.
Angstoplevelsen indeholder ud over de fysiske reaktioner også tanker, forestillinger og fantasier, som er meget ubehagelige og det er faktisk tankerne, forestillingerne og fantasierne, der holder angsten i gang. I kognitiv adfærdsterapi betegnes disse tanker ”negative automatiske tanker.” Det kalder man dem, fordi de lynhurtigt, nærmest automatisk, dukker op og går i gang. Tankerne kredser ofte om forestillinger om at dø, være syg, at der vil ske noget forfærdeligt, at man er en person som andre tager afstand fra, at man er mærkelig eller sindssyg eller på anden vis ikke er ok som person og andre tanker, som er yderst ubehagelige.
Angst er meget ubehagelig. Men angst er ufarlig og kan behandles effektivt!
Tak til David Barlow og Gry Secker
