Velkommen til Ideernes Danmark
Du troede måske du havde gjort din pligt ved at stemme ved folketingsvalget. Tro om igen! Danmark står overfor nogen af de største udfordringer i efterkrigstiden. Hvad skal vi leve af i fremtiden – og måske lige så væsentligt – hvad skal vi leve for?
Sådan skriver initiativtagerne bag den nye idébank – hvor alle danskere inviteres til at komme med idéer, der kan være med til at udvikle Danmark. I starten ser man bl.a. på bæredygtigt miljø.
Der sættes i første omgang fokus på tre udfodringer vækst og iværksætteri, bæredygtighed og uddannelse – alle tre områder der står helt centralt på den nye regering agenda – men hvor der mangler idéer og konkrete initiativer for at realisere visionerne og nå målene. De bedste idéer vil derfor blive præsenteret for de ansvarlige politikere på DR senere på efteråret i et stort debatprogram.
Initiativtagerne bag Ideernes Danmark er Mandag Morgen, Rebuild21 go DR. Du kan besøge sitet her ….


































