Opgave til InnovationsDag

Jeres opgave er, at pege på hvad der skal til for at flere børn og unge kommer ud i naturen – til at dyrke friluftslivet og få en masse positive naturoplevelser. Jeres idéer vil bidrage som inspiration til NaturCompagniets arbejde med forandring og udvikling af aktiviteter, så disse bedre matcher børn og unges behov og interesser i Danmark i dag.

Helt konkret, handler det om at I skal komme med forslag til hvordan en vandretur over tre dage i vildmarken skal foregå – for at I selv gerne vil deltage.

Når I vandrer i naturen i flere dage, er der en masse ting I skal tage hensyn til og huske: Rygsækken skal pakkes med de ting I har brug for, til at ”overleve” –  f.eks. tøj, telt, sovepose, liggeunderlag, køkkengrej, mad, nødhjælpskasse, optænding til bål, kort, kniv/økse, kikkert og pandelygte. Men én ting er, at have alle disse ting i rygsækken. I skal også vide hvordan I bruger udstyret. Så I kan holde Jer varme, tørre, mætte og finde vej!

Når I er fremme, hvor I skal slå lejr for natten, er I ikke ”kommet hjem”. I skal selv først etablere jeres eget ”hjem” – slå telt op eller bygge et shelter, samle brænde til bål – så I kan lave mad -, hente vand og forberede toilet. Og I skal ”underholde” Jer selv ”derude”.

Belønningen for al den aktivitet er, at I vil få nogle fantastiske naturoplevelser – stjerneskud over det knitrende bål, gæs der lander på søen for et hvil inden de skal videre på træk sydover, ræven der pusler i skovkanten med sine unger, rådyr der græsser i morgensolens dis, stormen der får bølgerne til næsten at nå helt op til teltet om natten, smagen af bålmaden – som I selv har tilberedt og fundet en masse spiselige ting i naturen!

Men hvad skal der (mere) til for at I vil gøre det? Det er opgaven :-)

Baggrund

Der i skoven, hvor jeg legede som barn – byggede huler, tændte bål, kastede med knive og økser, klatrede i træer, lavede ”svingtov” over åen, skød med bue og pil, byggede tømmerflåde, kyssede frøer og spiste regnorme, legede ”røvere og soldater” – er fuldstændig tilgroet i dag, fordi her ikke har været et barn i årtier!

Dét er der en forklaring på! Børn i dag kommer nemlig halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. Hvis den udvikling fortsætter i samme retning, ser det sort ud for de kommende generationer – og for naturen!

Det sidste barn i skoven

Begrebet “det sidste barn i skoven” dækker over den amerikanske journalists Richard Louvs kontroversielle bog ”Last Child in the Woods”, der vakte opsigt, da den blev udgivet i USA.

Hans mission er, at gøre opmærksom på den trussel, han ser, hvis børn verden over ikke kommer ud i naturen.

Ifølge undersøgelser i Danmark er det faktisk kun 23 procent, eller færre end hvert fjerde barn, der er ude og lege i naturen, og kun lidt over hvert tredje er i naturen flere gange om ugen – og det er vel at mærke i sommerhalvåret.

Det ærgrer Ole Laursen, der er leder af arbejdet med børn, skoler og familier hos Danmarks Naturfredningsforening. – ”Lidt forsimplet sagt bliver børn sundere, klogere, gladere og mere kreative, når de vokser op med mange naturoplevelser og et aktivt udeliv. Det at komme ud i naturen og bevæge sig er en vigtig del af et sundt børneliv, så selvfølgelig er resultaterne af undersøgelsen bekymrende. Vi husker at lufte vores hunde, men glemmer at vores børn har nogen af de samme grundlæggende behov”, siger han.

De fleste peger på børnenes mange skemalagte fritidsaktiviteter og det store forbrug af computer, spilkonsoller og tv, som barrierer for mere udetid. – ”Tid, tid, tid. Vi bor tæt på skov, strand og naturstier, men har sjældent tid til at benytte det”, svarer et barns forældre i undersøgelsen.

– ”Det handler om tid og om prioritering. Det er det nemmeste og tryggeste for os forældre at holde børnene foran fjernsynet eller køre dem til aktiviteter, men vi skylder børnene at lade dem lege i det fri. Sport er sundt og sjovt, men leg på en væltet træstamme eller en tur ud i vinterskoven giver børnene noget helt andet. Her kan de bruge alle sanser, få stimuleret deres nysgerrighed og blive udfordret kropsligt og motorisk. Som forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger er det vores opgave at hjælpe børnene væk fra den permanente stuearrest”, siger Astrid Bjørg Mortensen, kommunikationskonsulent i Friluftsrådet.

Richard Louv – ham med bogen ”Last Child in the Woods” – nævner en lang række undersøgelser, der peger på, at natur er terapeutisk og har samme effekt som medicin på symptomer på ADHD. Mange studier har slået fast, at natur virker afstressende, og at natur i nærheden af hjemmet spiller en betydelig rolle for børns psykiske velbefindende. Forskere har kortlagt, at børn, der ofte har naturoplevelser har færre adfærdsproblemer og er mindre angste og deprimerede. Natur har en effekt på alle børns psyke – og især på de mest skrøbelige. Så for Louv er tid i naturen ikke fritid, men en helt essentiel investering i vores børns sundhed.

Richard Louv ser en del af forklaringen på den voksende afstand mellem amerikanske børn og naturen i skolernes undervisning i globale trusler. Børn ved mere om de forsvindende regnskove og ozonlaget end om marken bag skolen, og det gør, at børn forbinder natur med dommedag og trusler, i stedet for undren og leg. Forældres frygt for at sende børnene ud alene i skoven langer han også ud efter – når børn leger i naturen, vokser deres opmærksomhed, deres sanser vågner, og de får en mere balanceret fornemmelse for, hvad der kan være farligt.

Naturoplevelser for børn er vigtige

Rigtig mange undersøgelser i Danmark, men dog mest i udlandet peger på, at naturen har en stor effekt – ikke bare for børn og unge, men for alle:

• Stimulerer sanser – føle, lugte, varme/kulde, smage
• Øger indlæringsevne
• Skaber lyst til at være nysgerrige og kreative
• Bevægelse / motorik / større muskelstyrke
• Øget immunforsvar
• Reducerer stress og dæmper blodtryk
• Fællesskab / sociale færdigheder
• Sundere hverdag
• Undren og leg
• Balanceret fornemmelse for, hvad der kan være farligt
• Initiativrige
• Lyst til fordybelse
• I berøring med den virkelige verden
• Kommer tæt på liv, død, nænsomhed, følelser og nuancer
• Det er lidt farligt – lærer sig selv at kende
• Gode naturoplevelser fører til naturglade voksne, der er gode til at passe på naturen!
• Gode motions- og friluftsvaner resten af livet

= Vitamin N

Naturen er en grundpille for et godt børneliv. På lige fod med sund kost og motion er naturoplevelser med til at sikre, at børn  og unge fungerer godt fysisk og psykisk.

Vores krop er genetisk den samme som stenaldermandens krop, der gennem 2,5 millioner års udviklingshistorie blev skabt til bevægelse. Ophold i naturen og motion er derfor to grundpiller i vores liv. Og utallige undersøgelser viser, at oplevelser i naturen giver sunde, raske og initiativrige børn.

Konklusionerne i en svensk undersøgelse af trivsel blandt 6 – 15 årige, udført af Patrick Grahn er meget klare: børn, der leger ude i naturen er mindre syge, bedre til at koncentrere sig og har en bedre motorik, end børn der leger indenfo. Faktisk er børn, der leger ude hele dagen i naturen, kun syge en tredjedel af den tid som børn, der leger inde, er. Flere andre undersøgelser peger i samme retning og viser, at både børn og voksne skal bevæge sig og opholde sig i naturen for at fungere godt fysisk og mentalt.

Fantasien får frit løb

Den ustrukturerede leg i naturen er god for børns udvikling. I naturen tager børn mere initiativ og bruger deres naturlige nysgerrighed til at finde på lege og aktiviteter. Naturen kan også være med til at udvikle børns naturvidenskabelige interesse og viden, ligesom børn, der opholder sig meget i naturen, ofte er bedre problemløsere. Børn, der kommer meget ud i naturen, udvikler også en større muskelstyrke, øget immunforsvar, bedre kondition og gode motoriske færdigheder.

Basis for voksenlivet

 

Det antal timer, børn opholder sig i naturen, kommer dem til gode senere i livet, viser flere under-søgelser. Det er altså ikke kun i barndommen, at livskvaliteten stiger væsentligt med mange naturoplevelser. En aktiv barndom præget af friluftsliv og ophold i naturen kan være med til at give børn gode motions- og friluftsvaner resten af livet. Det viser en dansk undersøgelse udført af blandt andet lektor Erik Mygind.

Naturen er en stressdæmper

Naturens påvirkning af menneskers psykiske tilstand er blevet undersøgt og udforsket utallige gange hos voksne. Også her er konklusionerne klare: ophold i grønne områder kan i sig selv være med til at reducere stress. Undersøgelser viser, at blot 20 minutters stillesiddende ophold i grønne omgivelser er nok til at dæmpe blodtryk, puls og mængden af stresshormoner. Stressramte mennesker bliver hurtigere raske i grønne omgivelser.

Lektor Ulrikka K. Stigsdotter fra KVL, der er Danmarks førende forsker inden for terapihaver, mener, at den forskning, der påviser naturens helbredende effekt på stressramte voksne, kan overføres direkte på børn. Det betyder, at børn i alle aldre vil have gavn af at opholde sig i na- turen, når de kommer hjem efter en ofte stresset og hektisk dagligdag i institution.

 

En lille historie fra NaturCompagniet

NaturCompagniet til Hallandsåsen i Skåne

Rygsækkene er pakket, vandreskoene snøret, og gruppen af de unge er parate til at vandre op mod det første sted, hvor vi skal slå lejr ved Trollehaller-massivet. Flere steder på ruten er der imponerende klippefremspring, nedfaldne stenblokke og naturlige huler i klipperne. Netop disse huler, der efter sigende blev brugt af snaphanerne som gemmesteder i svenskekrigens tid.

Hallandsåsen var under den Skånske krig (1675-79) et af de vigtigste tilholdssteder for de såkaldte snaphaner. De var en uorganiseret gruppe af unge mænd, der havde søgt skoven som skjul fordi de havde raget uklar med øvrigheden. De var et stort problem for den svenske hær, der ikke turde drage over Hallandsåasen, uden at have en stor styrke samlet. Næsten alle børn kender snaphanernes anfører Sven Poulsen, med tilnavnet Sven Gønge eller Gøngehøvdingen.

Historien om Gøngehøvdingen og hans mænds bedrifter får en ekstra opmærksomhed hos deltagerne, og måske lidt ”gyserhud”, når den bliver fortalt ved bålet. Med flammernes skær på indgangen til én af de klippehuler Snaphanerne brugte for 330 år siden.

De unge løsner op

Historierne og stemningen ved bålet får snakken til at løsne op. Selv deltagere, der har været lidt stille og indelukket tidligere på dagen stiller nu spørgsmål, og digter videre på Gøngehøvdingens bedrifter.

De unge er ude af deres vante rammer, de er sammen med en gruppe af unge, som har det lige som dem selv. De løsner op, og tør dele ud af sig selv. De er ikke kun på opdagelse i naturen, de er på opdagelse i sig selv.

Alle kan og ved noget forskelligt, og det er en af NaturCompagniets styrker. At deltagerne bidrager med lige præcis dét, som de unge føler sig trygge ved. Det øger selvtilliden og flytter fokus fra sårbarheden til menneskene bag. Når vi fanger de unge på deres interesser, får de lyst til at fortælle, og det er med til at bygge deres selvværdsfølelse op og forvandle dem fra passive tilskuere til aktive deltagere.

Om morgen pakkes lejren sammen, og der ryddes op så man ikke kan se vi har været her. Det er en vigtig del af den svenske lov om ”Allemandsretten” – alle kan færdes frit i naturen. Det er naturen der skal sætte sit præg på os. Ikke os der skal sættes vores præg på naturen!

Vi vandrer ned til Rössjön´s nordlige bred, og går langs med den for at finde en ny egnet plads som lejr for natten. Mens vi går, kan vi iagttage, at gæssene er ved at samle sig og gøre klar til at trække sydover. Her er masser af dyrespor, og vi stopper tit op for at vurdere om det mon er vildsvin, ræve eller rådyr?

Øget selvværd

Det er tydeligt at hierarkiet, som man kender det fra de hjemlige rammer har ændret sig. De vante roller rystes, og det er både med til at skabe selvværd hos den enkelte, og respekt fra de andre. Det giver ny status i gruppen og får helt nye venskaber og relationer til at opstå.

Når vi kommer herud i naturen, får de unge mulighed for at vise andre sider af sig selv og for at bringe en viden frem, som måske ikke kommer til udtryk i hverdagen på institutionen. Her handler det ikke om sygdom, men om det enkelte menneske bag og om deres viden og interesser.

Det handler om at give de unge ro og få dem til at tro på sig selv, og ikke mindst til genopdage deres mange ressourcer. Hver gang de oplever, at de kan noget, er det et kæmpeskridt videre i deres opfattelse af sig selv. Det giver mod til at afprøve nye ting.

Nyt fundament

Undervejs sørger vi for, at alle får små opgaver, som giver hurtige succesoplevelser. Det kan være alt lige fra at klare en lille stigning i terrænet, selv om balancen driller, til at turde stå frem og fortælle for flokken om sine oplevelser.

Mange af de unge, NaturCompagniet har med på turene, er mennesker, hvis grundfundament er smuldret – de er sårbare. Naturen er derimod noget stabilt og troværdigt, som kan være med til at give et nyt fundament at stå på. Vi er genetisk forbundet med naturen, men vi er tilbøjelige til at glemme vores samhørighed med den. Jo mere vi færdes i naturen, jo bedre får vi det – det gælder i øvrigt ikke kun sårbare børn og unge!. Når vi rører os, tilfører vi kroppen energi, og det højner sundheden og livskvaliteten. Men turene handler ikke mindst om at samle nogle gode, smukke billeder til nethinden. Det er det første skridt på vejen mod selvhelbredelse.

Den lille gruppe af unge, der går forrest stopper op. De har fundet et meget velegnet sted ved søbredden til at slå telte op. Her er der ly for vinden, der har frisket op, og masser af brænde til bålet. Efter en kort dialog bliver vi alle enige om, at det er et perfekt sted at overnatte, og de unge går i gang med at etablere campen.

Bålet er tændt og bålmaden tilberedes i nogle store gryder. Mens vi sidder og nipper til den varme the vendes dagens oplevelser, og højdepunkterne trækkes frem. Der sænker sig en ro over gruppen, med den naturlige træthed som melder sig efter i to dage, at have brugt alle sanserne.

 

God fornøjelse med opgaven!