Svag social baggrund øger risikoen for frafald
Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen i løbet af det første år. Det er især unge, der kommer med et lavt fagligt niveau fra folkeskolen, og som er vokset op hos forældre uden for arbejdsstyrken, hos enlige forældre, i almene- eller lejeboliger.
Ni procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser faldt fra i løbet af det første studieår. Det samme gælder hver tredje elev på erhvervsskolernes grundforløb.
Selvom der er stor forskel på, hvor mange der falder fra, så er det nogenlunde de samme faktorer, der påvirker frafaldsrisikoen på de to typer af ungdomsuddannelser.
At være mand, at have et karaktergennemsnit under middel eller ingen afgangsprøver fra 9. klasse, at være vokset op hos forældre uden arbejdsmarkedstilknytning eller hos en enlig forælder, er nogle af de ting, der isoleret set forøger den enkeltes risiko for frafald med op til 70 pct.
Mens det at være indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land øger risikoen for frafald på erhvervsuddannelserne, mindsker det risikoen på de gymnasiale uddannelser.
Det sociale ophav påvirker også forskelligt. På de gymnasiale uddannelser er frafaldsrisikoen større for unge, der er vokset op i arbejderklassen, og mindre for dem, der er vokset op i den højere middelklasse og overklassen, men på erhvervsuddannelserne er der ingen signikant forskel på at være vokset op i arbejderklassen i forhold til middelklassen og den højere middelklasse.
Cirka hver anden af de frafaldne på grundforløbene er ifølge de nyeste tal ikke kommet i gang med en ny uddannelse, mens det gælder hver tredje på de gymnasiale uddannelser.
Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft. Derfor har vi brug for, at alle unge kommer med på vognen – også dem, der bor i almen bolig og er opvokset i en underklassefamilie.
