Fastholde GenerationPlus?
Den nye generation af ældre er en betydelig del af løsningen på de økonomiske og ressourcemæssige udfordringer, mange virksomheder kommer til at stå over for, når de økonomiske kurver vender, og virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft og talent. Fastholdelse af Generation Plus på arbejdsmarkedet er ganske enkelt nødvendigt.
Blandt Generation Plus vil hele to tredjedele af dem, der står over for den traditionelle tilbagetrækningsalder, gerne arbejde under deres otium. For Generation Plus er arbejdet nemlig en vigtig del af identiteten. De vil gerne udfase det aktive arbejdsliv, samtidig med at de holder kontakten til kolleger, ligesom de gerne have mulighed for at bruge de erfaringer og kompetencer, de har erhvervet gennem et helt arbejdsliv.
Men der er behov for helt nye tankesæt. Generation Plus ligner nemlig ikke tidligere generationer. De er individuelle, kritiske og antiautoritære, og de besidder både kompetencer og værdier, der ligger meget tættere på deres yngre kollegers end deres forgængeres.
Beslutnignstagere bliver nødt til at se med nye øjne på Generation Plus og finde nye fastholdelsesincitamenter frem. Hvert andet medlem af Generation Plus, der i de kommende år står over for tilbagetrækning, siger direkte, at en større opbakning fra ledelsen samt nye måder at tænke øget brug af deres kompetencer, erfaring og viden, kan få dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
En særlig indsats bør rettes mod forhold, der påvirker beslutningen om at trække sig tidligt tilbage eller blive længere. Det drejer sig især om at vedligeholde og udvikle faglig kunnen, forebygge nedslidning, give mulighed for en fleksibel tilpasning af arbejdet og at etablere et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Vi står over for en stor udfordring de kommende år, og ved at tilegne os viden om Generation Plus og tage initiativer, der tilgodeser den enkelte medarbejders behov, kan vi imødekomme fremtidens mangel på arbejdskraft og talent.
Det til trods for at de økonomiske fordele – for såvel velfærdssamfundet som for virksomheder – ved at se på de voksne og kommende ældre som en styrke og værdi, mere end en byrde, er indlysende.
Hvordan skal vi sikre velfærdssamfundet, hvis ikke vi i tide forstår at anvende de voksnes ressourcer, kompetence og viden? Hvad betyder det store antal voksne/ældre for måden vi indretter det offentlige rum – transport, bygninger, offentlig administration, sygehussektor, etc?
Dirketør Chris Evers /SPRiNGSTERS – VelfærdsFonden
