Unge bliver stadig mere stressede og utilfredse med livet
Børn og unges mentale helbred har udviklet sig negativt de seneste 20 år konkluderer en rapport fra ”Vidensråd for forebyggelse”. Forekomsten af stress er mere end fordoblet, og unge kvinder i 16-24 års alderen er den befolkningsgruppe, som er hårdest ramt. Forekomsten af søvnproblemer af alle slags er steget voldsomt blandt 10-24-årige børn og unge, og medicinforbruget, særligt forbruget af medicin mod hovedpine, har været i voldsom stigning i denne periode blandt de 11-15-årige, hvor studier af udviklingen over tid har været mulig.
For de psykiske lidelser blandt 10-24-årige danske børn og unge, har det været svært at finde sammenlignelige undersøgelser, som direkte kan beskrive udviklingen over tid. de seneste tal vedrørende udviklingen i psykiske lidelser blandt børn og unge baserer sig derfor på registeroplysninger om antallet af børn og unge med diagnoser eller brug af sygdomsspecifik medicin.
De væsentligste ændringer omfatter forbruget af medicin mod adhd, som viser en tidobling indenfor de sidste 15 år, en voldsom stigning i antallet af børn og unge, som diagnosticeres med autisme, en fordobling i forekomsten af psykoser de sidste ti år, og en voldsom stigning i selvmordsforsøg, blandt unge piger svarende til en tredobling af forekomsten. Også emotionelle lidelser, som angst og depression har vist stigning i forekomsten af diagnosticere- de tilfælde, og det samme gælder for bulimi. Kun for adfærdsforstyrrelser og anoreksi kan der ikke dokumenteres en stigende forekomst.
Baggrunden for de voldsomme stigninger i forekomsten af psykiske lidelser blandt 10-24-årige er dels med stor sandsynlighed en egentlig negativ udvikling i børns mentale helbred. Men det er vigtigt at medtænke betydningen af det øgede fokus, der har været på dette område de seneste år, og den øgede kapacitet indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Begge faktorer vil betyde en øgning i diagnosticerede og behandlede tilfælde alene på baggrund af den øgede tilgængelighed af behandling og uden, at det nødvendigvis skyldes en egentlig stigning i forekomsten af den enkelte lidelse.
For de fleste psykiske og psykosomatiske symptomer gælder det, at forekomsten som oftest er højere blandt piger og unge kvinder sammenlignet med forekomsten blandt drenge og unge mænd, men når det gælder en række af de mest indgribende psykiske lidelser er billedet omvendt. For eksempel er forekomsten af adhd, autisme, psykoser og selvmord 3-5 gange højere blandt drenge og unge mænd.
De velkendte sociale mønstre med øget forekomst af helbredsproblemer i lave socioøkonomiske grupper bekræftes i rapporten for langt de fleste psykiske og psykosomatiske symptomer. Kun søvnproblemer adskiller sig fra dette mønster, og den sociale fordeling af selvskade er ikke undersøgt.
Til gengæld er det sociale mønster i de psykiske lidelser mindre klare. emotionelle lidelser, selvmord og selvmordsforsøg forekommer hyppigere i lave socioøkonomiske grupper, mens psykoser viser sig hyppigere i både høj og lav socioøkonomisk gruppe, og autisme ikke viser nogen sammenhæng med socioøkonomisk gruppe. For adhd og spiseforstyrrelser mangler undersøgelser af de sociale sammenhænge.
Det faktum at forekomsten af mentale helbredsproblemer blandt børn og unge ser ud til at stige samtidig med, at der faktisk gøres en del, skal ikke skygge for det forhold, at en lang række forebyggende indsatser med dagens viden må bedømmes som effektive, og en mere udbredt implementering derfor er motiveret.
Rapporten har på enkelte områder måttet basere sine konklusioner på et relativt spinkelt datagrundlag, og sine steder mangler data til belysning af problemstillinger helt, og man har måttet undlade at konkludere. For at kunne følge udviklingen og for at kunne vurdere eventuelle indsatsers effekt, er det afgørende, at data og undersøgelser, som kan anvendes til at monitorere denne udvikling over tid, understøttes og kvalificeres.
Læs hele rapporten her…..
