Psykisk sårbare unge står i ingenmandsland

Et stigende antal unge kæmper med angst, depression, tvangstanker og selvskade. Ifølge eksperter mangler der et tilbud til den gruppe af unge, der er for raske til psykiatrien, men ikke trives i en hverdag præget af præstationspres.

Halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år kæmper med psykiske problemer. Og hver fjerde kvinde mellem 26-34 år kæmper med psykiatriske diagnoser eller tegn på angst og depression.

Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Alligevel er det småt med behandling og forebyggelse af de børn og unge, der har det psykisk svært.

Mange af dem er nemlig ikke syge nok til at komme i behandling i psykiatrien, men heller ikke raske nok til at klare en uddannelse og en ungdom præget af stadig højere krav til præstation, fleksibilitet og et perfekt liv, forklarer en række eksperter.

Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, mener, at der er et gab imellem det behov, der er for at hjælpe børn og unge med psykisk mistrivsel, og de tilbud, der er, fordi en stor gruppe ikke falder ind under børne- og ungdomspsykiatrien.

»Når du stiller psykiatriske diagnoser, skal man opfylde nogle bestemte betingelser for at have en bestemt sygdom. Men selv om de ikke har alle de symptomer, der skal til at få en diagnose, så har mange af de unge det rigtigt skidt,« forklarer hun.

Det betyder ifølge Anne Lindhardt, at de fleste unge, der har alvorlige symptomer på psykisk mistrivsel såsom angst, depression og selvskade, ikke har nogle steder at gå hen.

Det billede genkender formanden for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen.

»Det sker alt for tit, at man venter på, at den mistrivsel, man identificerer hos børn og unge, udvikler sig til alvorlige psykiske sygdomme, fordi der ikke er nogen tilbud til dem ude i kommunerne,« siger hun.

Læs mere i Information her…..