Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

Her følger en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme blandt børn og unge:

ADHD

2-6 % af alle skolebørn har ADHD. Det svarer til, at en elev i hver klasse har ADHD.

Unge med ADHD har svært ved at koncentrere sig, bliver let distraheret, er glemsomme og har svært ved at organisere og planlægge. Man kan enten være hyperaktiv eller det modsatte. Derfor beskrives unge med ADHD tit som de stille eller vilde. Tidligere kaldte man det også DAMP.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en forstyrrelse i hjernen, der gør, at man har problemer med opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet – men kan enten have for meget eller for lidt. 
Unge med ADHD har problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Der er mange, der har uro i kroppen, dvs. at hænder eller fødder står ikke stille, svært ved at sidde stille i længere tid, er ikke til at styre og farer omkring uden at kunne dæmpes, mens andre er meget passive, sløve og stille.

Angst

Her og nu har ca. 350.000 danskere en eller anden form for angst. Det svarer til, at en elev i hver skoleklasse har angst.

Når man har angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Hver femte dansker får på et tidspunkt angst, der er så alvorlig, at der er tale om en psykisk sygdom. Det gør angst til en af de mest almindelige psykiske sygdomme.

Hvad er angst?

Sommerfugle i maven, svedeture og hænder, der ryster. Vi har alle oplevet at blive nervøse op til eksamen eller lige før en vigtig konkurrence eller fremlæggelse. Den form for nervøsitet kan være en hjælp, der får os til at yde vores bedste. Ved panikanfald er de symptomer meget kraftigere. Tager angsten overhånd, så den påvirker din hverdag negativt, varer i længere tid, og du ikke kan kontrollere den, så er det, at det bliver et problem.

Angst er en ubehagelig følelse – en bekymring om, at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor. Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for, at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.

Spiseforstyrrelser

Omkring 5 % af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse, f.eks. anoreksi eller bulimi. Men selv om det siges, at spiseforstyrrelser er mere almindelige blandt piger, så rammer det også drenge og unge mænd. Det skønnes, at der er op til 3 % drenge og unge mænd, som forsøger at regulere deres vægt i en sådan grad, at de får det dårligt.

Spiseforstyrrelser handler om mere og andet end mad. Det handler i høj grad om følelser – maden er kun et symptom. Spiseforstyrrelser kan have alvorlige konsekvenser for krop og det sociale liv og være direkte livstruende.  Men jo hurtigere hjælp og behandling, desto større er chancerne for, at man får det bedre.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Selv om næsten alle unge har perioder, hvor de bekymrer sig om deres udseende, vægt og spisevaner, er det de færreste, der udvikler en egentlig spiseforstyrrelse. Der er tale om en spiseforstyrrelse, når tanker og ønsker om at ændre på dit udseende, og vægt bliver til en besættelse af at få kontrol over din krop, og hvad du spiser. For nogle handler det om slet ikke at spise, for andre at overspise, og andre igen at kaste op eller ekstremtræne.

Selvskade, cutting  og selvmord

Næsten hver tiende dansker på mellem 15 og 24 år har skadet sig selv mindst en gang. 50 % af de unge, der skader sig selv, har gjort det mere end to gange. 7 % af de unge har forsøgt selvmord.

Der er mange grunde til, at unge mennesker skader sig selv. Det kan være en måde at fortælle andre, at man har det dårligt og ønsker hjælp. Det kan være en måde at takle stress eller følelsesmæssig smerte, eller det kan være et symptom på en psykisk lidelse som depression. Andre gang er det et tegn på, at personen har selvmordstanker.

Hvad er selvskade og cutting?

Selvskade betyder, at man skader sig selv med vilje. Der findes mange forskellige former for selvskade, men den mest udbredte er cutting, som betyder, at man skærer sig selv i arme, ben eller andre steder på kroppen.

Borderline

Man regner med, at omkring 60.000, dvs. ca. 2% af alle danskere, har borderline. Der er dobbelt så mange piger med borderline som drenge.

Unge med borderline kæmper med en negativ selvopfattelse og har svært ved at forholde sig til deres egne følelser og til andre. Det gør, at de handler meget impulsivt, virker konfliktsøgende og har en grænseoverskridende adfærd, der kan være svær at forstå for venner, familie og andre omkring dem.

Hvad er borderline?

Borderline er en personlighedsforstyrrelse og hedder egentlig emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. 
Unge med borderline har problemer med at forholde sig til andre mennesker og er usikre på sig selv eller har skiftende opfattelse af sig selv. Det betyder, at man svinger meget i humør. Det ene øjeblik er man oppe og det næste nede. Man er også impulsiv, uforudsigelig og har svært ved at styre sine følelser og sit temperament. Man gør ofte ting uden at tænke på konsekvenserne, og man har store følelsesudbrud. Så man kan let virke aggressiv og kommer også nemt i konflikt med andre.

Depression

Der er ca. 2 % – 4 % af den danske befolkning, der lider af en depression. Det vil sige, at et sted mellem 100.000 og 200.000 danskere har en depression lige nu.

Depression er den mest almindelige psykiske sygdom hos unge og i befolkningen. Det skønnes, at hver femte dansker på et tidspunkt i deres liv vil blive ramt af en depression. Derfor kender mange af os også en person i familien, i skolen, på arbejdspladsen eller i vennekredsen, som har eller har haft en depression.

Hvad er en depression?

En depression påvirker dit humør, tanker og store dele af dit liv. Det kan være, du ikke længere føler glæde, at du har mistet modet, er træt eller har svært ved at tage dig sammen til noget som helst. Men det er vigtigt at skelne mellem at være rigtig ked af det og så have en psykisk sygdom som depression.

OCD

20 % af alle danskere har tvangstanker og tvangshandlinger, men uden at det er så generende, at det betragtes som en sygdom.

Ritualer, tvangstanker og tvangshandlinger er noget, de fleste har oplevet. Hos nogle unge kan tanker og adfærd komme helt ud af kontrol. Så meget, at de har brug for hjælp. Får man ikke hjælp kan det udvikle sig til en alvorlig lidelse, der ødelægger evnen til at fungere i skolen, på arbejdet eller derhjemme.

Hvad er OCD?

OCD står for Obsessive Compulsive Disorder og er en form for angst. En angst, man ubevidst forsøger at dæmpe eller beskytte sig mod gennem forskellige ritualer og handlinger, som man gentager igen og igen.

De fleste af os har som børn haft en periode, hvor vi gik meget op i ikke at træde på stregerne på fortovet. De fleste har sikkert også oplevet at føle sig nødt til at tjekke flere gange, om man nu også havde husket nøglerne, eller om døren egentlig er låst. Det er ikke en sygdom. Men det kan det udvikle sig til, hvis tankerne og handlingerne tager overhånd, så du ikke kan koncentrere dig eller leve et normalt liv.

Skizofreni

I Danmark er der ca. 20.000 mennesker, der har skizofreni. Og risikoen for at få sygdommen er ca. en procent.

Mennesker, der har skizofreni, har problemer med måden, de ser verden på og har ofte symptomer, der påvirker deres tanker, følelser og opførsel.

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en sygdom, der gør, at tanker og adfærd ændres, så man kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Har du skizofreni, vil du ofte have tendens til at misforstå, hvad der foregår omkring dig og opfatte verden anderledes end andre. Sygdommen gør, at du i perioder kan have hallucinationer og vrangforestillinger. Du kan høre, se, lugte eller mærke ting, som andre ikke oplever. Du kan for eksempel høre stemmer, føle dig forfulgt eller tro, at andre læser eller kontrollerer dine tanker eller rotter sig sammen om at gøre dig ondt.