Vinterlandskab
Mange vil hævde at vejret i januar og februar er dårligt, og at det ikke indbyder til at komme udendørs. Og da slet ikke på telttur i den svenske ”ødemark”! Men de unge vi har haft med i støttegrupper ud i naturen, har fået en anden positiv opfattelse.
Vi kender det gamle udtryk: ”Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Varme soveposer, telte der kan holde rusk og regn ude, og andet udstyr til vintervejr er selvfølgelig vigtige forudsætninger for at holde de unge tørre og varme. Men meget handler også om den mentale tilgang, de unge får opbygget til at opholde sig udendørs i naturen i vinterhalvåret.
Herude lærer de, at naturen er smuk og indbydende på alle årstider. Ikke kun på trods, men måske netop på grund af vejret. Lige som i deres sind er der mørke og lys, kulde og varme, glæde og bekymring. Det skifter hele tiden, lige som vejret. Men de lærer, at håndtere det, acceptere det, og ”komme videre”!
Mange forskere peger på at sanserne er mere følsomme under mindre ”trygge” vejrlig. Det taler man om i sammenhæng med, at mennesket har tolv sanser, hvor blandt andet temperatur, balance, let berøring, tryk og muskelposition indgår. Når alle disse sanser ”kommer i spil” skabes forudsætninger for et helt jeg, og man får lettere ved at se sammenhængen i tilværelsen.
Gennem vores ture i de kolde måneder, har vi fået bekræftet denne effekt, og det ligger helt i tråd med erfaringer fra bl.a. Australien og USA, hvor ”wilderness therapy” og ”outdoor adventure therapy” bliver mere og mere udbredt. Ligesom forskning ved bl.a. Umå Universitet i Sverige understøtter at naturoplevelser har en meget positiv indflydelse på psykisk helse.
Kortere ture
Ved siden af de længere ture – over flere dage i den svenske ødemark -, har vi også testet korte vinterture i naturen med unge med en dobbeltdiagnose. Det er unge fra et misbrugscenter på Frederiksberg, der sammen med deres psykoterapeut vandrede i skoven ved Bøllemosen i et par timer. Under vandringen havde vi aftalt med institutionen, at overraske de unge med bål og kakao i en lysning ved siden af mosen.
Deltagerne varmede sig ved bålet og den varme kakao. For nogle af dem, var det deres første tur i naturen i mange år, og især én af deltagerne fandt det angstprovokerende at være konfronteret med stilheden. Men det var tydeligt, at han foran bålet dæmpede sin stressreaktion, faldt til ro, og at organismen kunne slappe af. En tilstand en dygtig psykoterapeut, ellers kan anvende mange timer på at opbygge.
