Færre unge får en ungdomsuddannelse

Færre unge får en ungdomsuddannelse sammenlignet med 2001. For de 26-årige er det mere end hver fjerde, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Frafaldet på både gymnasie- og erhvervsskoleområdet skal reduceres mere end 75 procent for at nå regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse ifølge analyse fra AE.

Omtrent 7.620 af knap 50.000 folkeskoledimittender vil i 2024 ikke have andet på deres uddannelses-cv end en 9.- eller 10.-klasse-eksamen.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som når frem til antallet på baggrund af elevernes karakteristika som for eksempel køn og etnisk herkomst og unges både tidligere og nuværende uddannelsesmønstre. I alt svarer andelen til hver sjette elev, som forlod folkeskolen i 2014.

Samtidig fastslår AE, at antallet af unge uden en ungdomsuddannelse formentligt vil vokse de kommende år på grund af regeringens milliardbesparelser på landets erhvervsskoler og gymnasier.

»Besparelserne er så store, at det må betyde, at færre unge klarer sig igennem uddannelserne. Nogle skoler snakker allerede om lærerfyringer, større klasser med mindre støtte til den enkelte elev, eller at man fjerner tiltag til at fastholde elever såsom mentorordninger«, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Andelen af unge uden en ungdomsuddannelse er mere eller mindre stagneret de seneste fire år efter et fald i forbindelse med finanskrisen, hvor langt flere begyndte på en ungdomsuddannelse.

»Den medvind, der kom med finanskrisen, er bremset. Nu er det andet år i træk, at vi kun ser en svag stigning i antallet«.

Langt de fleste af de 7.620 folkeskoledimittender fra 2014 vil begynde på en ungdomsuddannelse, men falde fra inden de afsluttende eksaminer. Ud af de 16 procent vil omtrent 11 procent vælge en erhvervsuddannelse.

Det overrasker ikke Peter Koudahl, docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik under Professionshøjskolen Metropol. Han mener endda, at andelen er »lavt sat«, og at erhvervsskolereformens adgangskrav på minimum 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve vil få antallet til at stige yderligere. Ifølge en rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 slap over 2.000 unge ikke igennem årets optag på grund af de nye krav.

»Man har lavet et system, hvor man med åbne øjne har sagt, at man kommer til at stå med en restgruppe, der ikke får en ungdomsuddannelse«, siger han og tilføjer: »Godt nok har man lavet den nye kombinerede ungdomsuddannelse med plads til 2.500 om året, men den kan ikke matche det behov, der vil være, hvis alle skal have en ungdomsuddannelse«.

Noemi Katznelson, ungdomsforsker på Aalborg Universitet, stemmer i: »Der kommer helt automatisk til at ske det på sigt, at flere unge lander i den her gruppe som følge af reformer«.

Skrøbelige unge mangler hjælp

Regeringen har for nylig meldt, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på udskolingen og overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. Gruppen skal fokusere både på de fagligt svage og dem, der går en omvej for at nå frem til den rette uddannelse. Tanken er, at flere unge skal vælge rigtigt fra start og nå i mål med uddannelsen.

Formanden for landets ungdomsuddannelsesvejledning, UU Danmark, mener, at der allerede findes flere gode initiativer, som netop har til formål at fange de unge, der har svært ved et finde den rette vej igennem uddannelsessystemet.

»Men det kan blive bedre«, siger Mark Jensen og fortsætter:

»Jeg hører fra mange UU-centre, at de møder mange unge, som er psykisk skrøbelige og ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse. Der mangler individuelle forløb til den her gruppe«.

Ifølge AE’s analyse risikerer man, at andelen af unge uden en ungdomsuddannelse vil stige, hvis der bliver indført adgangskrav på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Et ønske, som flere gange er blevet fremhævet af de borgerlige partier. Et karakterkrav på 4 vil ifølge AE få andelen til at vokse til omtrent 20 procent.

Læs hele rapporten fra AE her…..