Det undersøger Matt Stevenson bl.a. i sit ph.d.-projekt hos Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet.
Denne tese bliver belyst i programmet ”Natursyn” på DR P1, og det kan kun glæde os, at forskning i Danmark nu tager det emne op som Fonden har arbejdet på længe. Vores baggrund for at starte bl.a. NaturCompagniet bygger på samme antagelser.
Dog er det ikke antagelser og sund fornuft alene, vi har baseret projektet på. Vores arbejde med sårbare unge i naturen, bygger på forskning i lande vi normalt sammenligner os med. Dér har man gennem flere år skabt evidens for, at naturen har en positiv effekt for unge – og i sær sårbare unge. I Sverige er man så langt, at man kan vurdere hvilket naturområde, der er mest effektiv ifht. en given diagnose. Disse resultater stammer fra forskere på SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet).
Men resultaterne er fra 2011. Det vil sige, at vi i Danmark er fem år bagefter, eller snarere syv år, da dansk forskning sandsynligvis først vil komme frem til samme resultater i 2018.
Nu nævner vi svensk forskning på området som eksempel. Det er naturligvis fordi vi vil stille spørgsmålet: ”Hvor stor forskel der er på en dansk eller en svensk dreng/pige med ADHD?”
Svaret er: ”Sandsynligvis ingen!”. Men det betyder, at unge med diagnoser som f.eks. ADHD i Danmark er overladt til psykiatrien, og den medicin psykofarmaka-industrien fremstiller. Med alle de bivirkninger der følger!
Dog skal det nævnes, at medicin i mange tilfælde vil gavne den unge, og bidrage til at skabe en kemisk balance i hjernen. Men medicinen må aldrig stå alene – ifølge Sundhedsstyrelsen -, der skal også indgå forskellige terapiformer samt iagttagelse af dosering af medicin og dens (bi)virkning hver tredje måned.
De unge vi har med i naturen, er dog aldrig blevet tilbudt terapi og i de fleste tilfælde er der gået op til et helt år – eller mere – før de har haft en ny konsultation hos deres psykiater.
Så de forskningsmæssige resultater fra lande vi normalt sammenligner os med, står altså i skærende kontrast til den måde vi i Danmark håndterer psykiske udfordringer blandt unge.
Ved ikke at handle ifht. de internationale resultater risikerer vi, at miste næsten en hel generation af sårbare unge. Unge der på en enkel – og helt naturlig – vis kunne behandles, og komme videre i livet. Mere effektivt og billigere end på den måde det foregår i Danmark pt.!
