
Foredrag: Hvad naturen kan gøre for de unge!
Væsentligt færre unge opholder sig i naturen end tidligere generationer, og samtidig kan vi iagttage flere og flere unge med psykiske og fysiske lidelser. Er der en sammenhæng? Det mener vi – godt hjulpet af amerikansk og svensk forskning på området.
Der er masser af tal på, at unge i dag er udsat for et langt større forventningspres end for bare 10 år siden. De har travlt hele tiden og føler, at konstant skal præstere på alt for mange områder. Relevant praktikjob, masser af venner og fester, træne og se godt ud, gode karakterer, have de rigtige interesser. Mange unge oplever, at de ikke har noget helle. De er rastløse, for der er ikke et sted, hvor de kan slukke for det hele og bare være!
Derfor har fonden udviklet et foredrag, der henvender sig til 8. og 9. klasse elever i folkeskolen. Du unge skal opleve, at det er ”cool”, at bevæge sig ud i naturen, og forstå hvilke fordele det har for dem – finde et helle, bedre indlæring, mindre stress, bedre motorik, øget social bevidsthed og evnen til fordybelse.
Til at bibringe denne forståelse samt ikke mindst skabe en oplevelse af, at det er ”cool”, bygger foredraget på de eventyr og dramaer, der udspiller sig i naturen – som langt overgår Harry Potter og The Hunter Games – hvis man ved hvor man skal se efter. Men for at kunne afspille disse på den indre skærm, er det nødvendigt at have udstyret til det. Her taler vi ikke om en iPad eller en Playstation 4, men de færdigheder og det ”gear”, der skal til, for at komme helt tæt på, og dermed kunne ”afspille episoderne”.
Efter foredraget kan de unge tilmelde sig en ”tæningslejr i naturen”, og efterfølgende en tur i ”vildmarken” over tre dage, hvor fonden stiller udstyr samt en NaturGuide til rådighed
Vores vision og tanker bag
Fonden vil gøre friluftsliv tilgængeligt og meningsfuldt for børn og unge. Vi vil motivere de unge til at aktivt at lære om friluftsliv, og dermed opleve og værdsætte naturen. Det skal være sjovt, lærerigt og organiseret.
Fonden vil skabe muligheder for, og bidrage til, at flere børn og unge kommer ud i naturen – ikke kun de sårbare. Vi tror på den simple cyklus baseret på den idé, at hvis vi kan få dem derud vil de elske at komme tilbage igen. Med andre ord skal vi gøre det så attraktivt som overhovedet muligt at opholde sig i naturen.
I en tid hvor mulighederne for at surfe og zappe hen over alle mulige former for informationer og underholdningstilbud er nærmest uendelige, er det vigtigt at børn og unge også møder udfordringer, som viser værdien og kvaliteterne ved fordybelse i naturen. Som et modstykke til dagligdagens problemer og til tider overfladiske gøremål. I naturen opleves kontrolstyring samt øjeblikkeligt feedback, som giver en høj meningsfuldhed.
En del af vores vision er også, at jo flere børn og unge, der får øjnene op for naturens værdier, jo flere vil, også når de bliver voksne, være aktive for at bibeholde disse værdier – bevare og værne om naturen!
Du kan se foredraget her….