IMG_2330

Socialt design

Den måde designere arbejder på, kan hjælpe ledere og udviklingsansvarlige i det offentlige til at sætte fingeren langt mere præcist på, hvordan borgerne i dag oplever eksisterende serviceydelser. Og med ny indsigt i, hvordan den offentlige service opleves i dag, bliver det muligt at skabe nye løsninger, som er meningsfulde og brugervenlige for borgerne.

Som profession er designere nemlig optagede af at skabe en bedre fremtid, hvad enten det er gennem bedre kommunikation, et nyt produkt, forbedret service eller en ny strategi. Design er i den forstand en disciplin, som er optaget af systematisk problemløsning. Og det er karakteristisk ved designeres arbejde, at de altid tager udgangspunkt i et konkret praktisk problem, og dernæst søger at finde en konkret praktisk løsning.

Et eksempel på hvordan designere arbejder med sociale opgaver og har skabt nye løsninger, kan hentes fra Adelaide i staten South Australia. Her har The Australian Centre for Social Innovation opnået det, som byens familieforvaltning i årtier troede var umuligt: De har fundet en vej til at hjælpe familier i kaos til at trives igen.

Ændret fokus

I tæt samarbejde med embedsmænd fra forvaltningen har designerne demonstreret, at familier med alvorlige misbrugs- volds-, og sociale problemer kan finde en vej frem til et trygt liv for såvel børn som voksne.

I dag kan man i Adelaide hjælpe omkring 200 familier til at trives for samme pris, som det koster at tvangsfjerne et enkelt barn. Byen har nu skiftet fokus fra symptombekæmpelse til at hjælpe kriseramte familier til i trivsel og udvikling gennem projektet “Family by family”.

Lad os se nærmere på, hvilke greb de australske designere benyttede sig af – og som danske offentligt ansatte måske kan lære af. Der er især fire tilgange designere bringer i anvendelse, og som kan bidrage til at udvikle velfærden.

Nytænkning af problemet.

Designere ønsker for det første at forstå, hvad der er problemet, og hvilke begrænsninger der er knyttet til det, inden de går i gang med at søge efter løsninger.Designere definerer problemet fra menneskets perspektiv, ikke systemets.

I Adelaide pegede designerne eksempelvis på, at udfordringen for de kaotiske familier – set fra den offentlige forvaltnings perspektiv – drejede sig om, hvorvidt det var nødvendigt at tvangsfjerne børnene eller ej.

Men familierne selv stod ikke op om morgenen og spurgte, ‘hvordan undgår vi, at børnene bliver tvangsfjernet i dag?’. De stod tværtimod op og spurgte, ‘hvordan kan vi blive en velfungerende familie?’.

Med denne indsigt kunne designerne sætte fokus på, hvad begreber som ‘velfungerende’ og ‘trivsel’ betød for familierne, og hvad der kunne gøres for at få mere af de gode ting, familierne ønskede sig.

Tæt på virkeligheden.

Et andet designgreb er altid at starte med at blive klogere på virkeligheden, sådan som den ser ud i dag – fra brugerens perspektiv.

I projektet i Adelaide indebar det, at en leder fra familieforvaltningen sammen med designerne boede og levede sammen med de udsatte familier, spiste middag med dem, lærte deres børn at kende og så videre. De kom ganske enkelt til at se verden med familiernes øjne på en helt anden måde, end hvis de blot havde rundsendt et spørgeskema.

Fokus på ressourcer.

Designere leder efter eksisterende løsninger eller ressourcer, som kan bruges til noget. I Adelaide indebar det især, at man ledte efter mønsterbryderne – de familier, som var de positive afvigere, som havde samme socioøkonomiske baggrund, historik som de øvrige familier, men som alligevel klarede sig glimrende. Dermed kunne mønsterbryderne udgøre en inspiration og en ressource for de familier, der var i krise.

Sammenkoblingen af mønsterbrydere og kriseramte familier via en mentorordning har vist sig utrolig effektiv til at skabe positiv udvikling.

Denne type løsning udfordrer systemets selvopfattelse som den, der ‘kommer og løser det’, og ser i stedet borgerne som dem, der har ressourcer og potentiale.

Eksperimenter.

I ‘Family by Family’-projektet lagde man alle fordomme, forskning og eksisterende viden til side og eksperimenterede sig i stedet løbende frem med ‘serviceprototyper’. En prototype er et foreløbigt bud på et nyt design – en ny eller ændret service.

Eksempelvis eksperimenterede man i Adelaide med forskellige former for samspil mellem mønsterbryderne, de kriseramte familier og myndighederne – eksempelvis intensive weekendlejre, hvor familierne blev undervist og lærte hinanden at kende. Pointen med serviceprototyper er, at det er meningen, at de baseret på brugernes feedback skal laves om.

Som noget helt centralt lod man derfor familierne selv afgøre, hvad der virker for dem i deres hverdag. Det unikke ved en designtilgang til offentlig udvikling er, at den sætter fokus på, hvad der virker i praksis. Problemet for den offentlige sektor i Danmark i dag er ikke nødvendigvis en mangel på ideer. Problemet er mangel på ideer, der virker for borgerne.

I en tid, hvor abstraktionsniveauet på de offentlige direktionsgange og rådhuse bliver højere og højere, skærer designeren igennem og stiller spørgsmålet: Hvordan vil denne idé fungere helt konkret i menneskers hverdag?

Herhjemme er en del offentlige organisationer allerede i gang med at afprøve potentialet i at redesigne den offentlige service. Så forskellige myndigheder som Kriminalforsorgen og Odense Kommune har anvendt designmetoder til at blive klogere på, hvordan brugerne oplever deres indsats, og til at nytænke deres service.

Hvem ved, måske taler vi om få år ikke længere blot om ‘reform’ af den offentlige sektor, men om et fundamentalt ‘redesign’, som kan give væsentligt bedre service til færre penge?

Kilde: Christian Bason / MindLab

 

Socialt iværksætteri

Smil i sten

Ny platform for sårbare unge

Fonden vil udvikle en platform, hvor børn og unge der har fået stilet en diagnose, kan finde svar på mange af de spørgsmål, der opstår i kølvandet på udredningen.

Sociale udfordringer

IMG_2888

Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge

Det største problem omkring børn og unge i dagens Danmark er ikke, hvordan den brede middelklasse opdrager deres børn. Det største problem er den gruppe af udsatte unge – fra alle samfundslag – som lever uden kærlighed og støtte fra deres forældre.

Socialt iværksætteri

blyanter_

Sociale Iværksættere

I grænselandet mellem det offentlige, private virksomheder og frivilligorganisationer findes en gruppe ildsjæle med et stærkt socialt engagement.


Sociale udfordringer

IMG_4496

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand.

Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.

Socialt iværksætteri

Phonejuni 017

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.


Sociale udfordringer

IMG_1361

Skoleelever bevæger sig alt for lidt

Skolebørn er langt fra målet om en times daglig motion. Både skole og forældre skal rykke, hvis det skal nytte.

Sociale udfordringer

IMG_2919

Ungekompasset

Psykisk sårbare unge savner oplysninger og overblik over deres muligheder for at få hjælp. Det kan hjemmesiden – Ungekompasset.dk – råde bod på.

Sociale udfordringer

DSC_2226

Børn med funktionsnedsættelser har få venner

Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe.


Socialt iværksætteri

DSC_0584

Virksomheder kan hjælpe med frivilligt arbejde

De virksomheder, der allerede gør det, får en masse succesoplevelser, som rækker ud over, at det bliver lettere at rekruttere, fordi virksomheden udviser social ansvarlighed.

Sociale udfordringer

IMG_9891

Hvem er nutidens ungdomsgeneration?

Hvad kendetegner nutidens ungdomsgeneration? Kan man overhovedet tale om én generation, eller er de unge alt for forskellige? Hvordan adskiller ungdommen sig fra tidligere generationer, og hvordan er forholdet mellem generationerne?

Socialt iværksætteri

IMG_0054

Elektronisk legeplads

Flere større legepladser i Danmark har investeret i ‘den elektroniske legeplads’, som er en interaktiv legeplads, hvor pæle på pladsen samt diverse legeremedier har tilkobling til en computer, hvor børnenes præstationer registreres.


Rapporter/LitteraturSocialt iværksætteri

Hike Esrum

Positive sammenhænge mellem sårbare unge og natur

Gennem de to år fonden har drevet NaturCompagniet, har vi kunne iagttage en lang række fordele og udviklingsmuligheder, der er forbundet med at de sårbare unge opholder sig i naturen over flere dage.

Sociale udfordringer

IMG_1571

Fattige børn på dagsordnen

60.000 danske børn befinder sig under fattigdomsgrænsen. De lever i familier, hvor der i reglen ikke er råd til ferieoplevelser, fritids­aktiviteter, en ordentlig børnefødselsdag eller bare det at få en ordentlig madpakke med til frokost. Det kan medvirke til social isolation, hvilket kan skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden.

Kultur

BålGitte

Oplevelse af ADHD

De unge med ADHD er jo lige så forskellige som alle andre, og derfor har vi forsøgt at finde ind til nogle mere individuelle beskrivelser af at leve med ADHD. Vi har således samlet på en række udtalelser fra de unge omkring deres erfaringer.


Sociale udfordringer

P1000774

Forebyggende indsatser styrker relationer og netværk

Ny rapport giver en række gode eksempler på, hvordan man styrker relationer og netværk, udvikler sociale og faglige færdigheder, når udsatte børn og unge skal hjælpes til en positiv udvikling.

Socialt iværksætteri

IMG_2330

Socialt design

Designere kan bidrage til at skabe bedre velfærdsydelser til færre penge!

Socialt iværksætteri

Suså

Nyt projekt: NatureWorks

NatureWorks er et sammenhængende vejledningsforløb for udfordrede unge i alderen 15 til 25 år, hvor hovedsagelig uderummet og naturen danner de pædagogiske rammer for aktiviteterne.


Sociale udfordringer

DSC_0605

Vold mod børn

Hvad er vold, og hvorfor sker det?

Sociale udfordringer

IMG_1839

“Jeg kommer heller ikke idag”

Ofte – men ikke altid – kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv.

Socialt iværksætteri

DSC_0679

Socialt entreprenørskab

I denne artikelsamling formidles den nyeste viden om et fænomen, der i disse år er under hastig udbredelse: Socialt iværksætteri.


Sociale udfordringer

P1000860

Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer

Unge med rusmiddelproblemer har brug for støtte fra fagpersonerne omkring sig. De har det typisk svært på mange områder i deres liv og hverdag, og de oplever ikke altid, at deres problemer med rusmidler er de største eller dem, der fylder mest.

Socialt iværksætteri

Soveposer1

Sommer Adventure

NaturCompagniet inviterer børnefamilier, der ikke selv har råd til ferie, på adventure i den svenske vildmark. Vi vil give børnene og deres forældre nogle vidunderlige oplevelser i naturen, og skabe et frirum så de føler, at de er på ferie.

Sociale udfordringer

IMG_3638

Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

I denne artikel gives en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme hos børn og unge.


Sociale udfordringer

DSC_0034-1

Nyt forskningsprojekt

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark.

Sociale udfordringer

DSC00133

Natur til hjernen

Forskning viser, at forsøgspersoner, der gik ture i naturen, følte sig langt mindre deprimerede og trætte end dem, der gik tur i et shoppingcenter

Socialt iværksætteri

DSC_2774

Social innovation

Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge til det sociale område, men om at skabe nye modeller for forebyggelse og løsning af sociale problemer.


Socialt iværksætteri

IMG_1209

Støttegrupper for sårbare børn og unge

Fonden Børns Velfærd skaber de – pædagogiske – rammer og et frirum i naturen, der skal bidrage til at sårbare børn og unge får en række positive oplevelser. Hvor de er afslappede, opmærksomme og engagerede.

Socialt iværksætteri

Social Entrepreneur

Definition af Social Entreprenørskab

Der er næsten lige så mange definitioner af Social Entreprenørskab, som det antal personer der anvender udtrykket.

Socialt iværksætteri

IMG_3561

Specialisterne får tre millioner fra ny venturefond

Specialisterne ansætter mennesker med forskellige former for autisme, som arbejder med it og avanceret dataregistrering.