IMG_1946

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Igennem de senere år er manglen på praktikpladser vokset eksplosivt – i dag mangler over 11000 unge en praktikplads i en virksomhed, og af dem har over 6500 unge heller ikke en skolepraktikplads – det betyder, at flere tusinder unge bliver frataget muligheden for at færdiggøre deres uddannelse.

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, 65.000 unge har mistet jobbet under krisen, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Det danske arbejdsmarked har ændret sig gennem de seneste årtier, og i dag er der kamp om de ufaglærte arbejdspladser. Denne tendens ser ikke ud til at stilne af, og fremover vil der være mange flere ufaglærte, end der er brug for på det danske arbejdsmarked.

Størstedelen af de titusindvis af arbejdspladser, som er forsvundet under krisen, er ufaglærte arbejdspladser. Derfor har vi som samfund en forpligtigelse til at sørge for, at alle har muligheden for at gennemføre en uddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Hvis der ikke var noget frafald på erhvervsuddannel-serne, var denne målsætning faktisk opfyldt. Manglende uddannelse af den danske ungdom må og skal ikke være på grund af manglen på praktikpladser.

Stor forskel på brancherne
Siden krisen satte ind, er arbejdsløsheden især taget til blandt unge og ufaglærte, og i en tid hvor det bliver vanskeligere for ufaglærte at få job, virker det paradoksalt, at der er en udpræget mangel på praktikpladser. Der må tages et fælles ansvar fra såvel offentlige som private aktører. Det er ikke bare dyrt for de unge at falde fra deres uddannelse, men det er ligeledes dyrt for samfundet, da det drejer sig om vores fremtidige vækst og velstand.

Nye beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er stor forskel på hvor alvorligt de forskellige brancher tager deres praktikansvar. Ved hjælp af meget detaljerede registeroplysninger er det undersøgt hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsan-svaret ved at have ansat en elev fra en erhvervsuddannelse.

Som det fremgår af figuren, så er der flest bygge- og anlægsvirksomheder, der har lærlinge – det har knap hver anden virksomhed i denne branche. Derimod er det kun lidt mere end hver femte virksomhed inden for privat service, der har en lærling ansat. Inden for industrien er det over to tredjedele af virksomhederne, der ikke har en læring.

I gennemsnit er det kun knap hver tredje danske virksomhed, der er med til at uddanne fremtidens tømrere, mekanikere og kontorassistenter.

Potentiale i virksomhederne
Enstørre kortlægning af virksomhedernes praktikansvar viser, at mens de mindste virksomheder, der har under 10 ansatte, i gennemsnit har 4 lærlinge for hver 100 ansatte, så er der kun 2 lærlinge pr. 100 ansatte i de allerstørste virksomheder. Det vidner om, at de små virksomheder tager et dobbelt så stort praktikpladsansvar som de store. Ser man på elevkvoten i forhold til faglærte, så er der stadig samme tendens, omend den er mindre udtalt. De mindste virksomheder tager næsten 6 elever pr. 100 faglærte, mens de store virksomheder tager knap 5 elever pr. 100 faglærte.

Endvidere viser det sig, at københavnske virksomheder i mindre grad tager lærlinge, mens jyske virksomheder i gennemsnit tager et større ansvar.

Gennemgangen af hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret, viser, at der er et potentiale i at få løst praktikpladsproblemet i virksomhederne. Når små virksomheder er bedre til at tage lærlinge, så punkterer det myten om, at det er for svært og bureaukratisk at have lærlinge. Små virksomheder har ikke HR-afdelinger, men den vilje der skal til for at tage del i uddannelsesansvaret.

Tallene punkterer ligeledes myten om, at det er krisen, der kan forklare den store praktikpladsmangel, idet det er i de jyske virksomheder, hvor krisen alt andet lige har ramt hårdere end i København, at man tager det største praktikpladsansvar.

55.000 virksomheder deltager i undersøgelsen, men kun 15.000 havde mindst én lærling ansat i 2010. Dermed viser tallene med al tydelighed, at det er muligt at løse praktikpladsmanglen, hvis flere virksomheder tager del i ansvaret.

Tab for samfundet
Uddannelse er en guldrandet investering både for den enkelte og for samfundet. Derfor er det helt afgørende, at de danske virksomheder er sig deres ansvar bevidst. På længere sigt er det jo netop de danske virksomheder, som kommer til at mangle den uddannede arbejdskraft.

Det er således ikke kun den enkelte elev, der taber på praktikpladsmanglen. Samfundet kan se frem til mindre vækst og velstand og deraf mindre i skatteindtægter og flere udgifter til overførsler, fordi de unge enten må udskyde færdiggørelsen af uddannelsen, eller fordi de slet ikke får uddannelsen. Problemet med de manglende praktikpladser er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud, holde pause eller skifte retning, fordi de ikke kan komme videre med uddannelsen uden en praktikplads. Pr. elev, der eksempelvis udskyder sin uddannelse med et år grundet manglende praktikplads, går samfundet glip af næsten 250.000 kr. i tabt velstand. Hvis praktikpladsmanglen medfører, at de unge ikke gennemfører deres uddannelse og i stedet forbliver ufaglærte, koster det samfundet næsten 3 millioner pr. person set over et helt liv.

Den nuværende situation er dermed uholdbar både for de unge og for samfundet. For alle parter – den enkelte elev, virksomhederne og det offentlige – er der således god mening i at sikre, at ingen forlader uddannelsessystemet uden at tage en kompetencegivende uddannelse. Risikoen for, at flere tusinde unge fra hver årgang ender som ufaglærte er simpelthen en risiko, der skal elimineres.

Der må skabes et system, hvor virksomhederne tager et større ansvar end i dag, og hvor bru-gen af skolepraktik inddrages i større vekselvirkning med rigtige praktikpladser. Manglen på uddannet arbejdskraft betyder nemlig, at de virksomheder, der i dag ikke tager del i praktikpladsansvaret, også er dem, der kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ved Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl og Kommunikationschef Mikkel Harboe

Socialt iværksætteri

Soveposer1

Sommer Adventure

NaturCompagniet inviterer børnefamilier, der ikke selv har råd til ferie, på adventure i den svenske vildmark. Vi vil give børnene og deres forældre nogle vidunderlige oplevelser i naturen, og skabe et frirum så de føler, at de er på ferie.

Socialt iværksætteri

IMG_0664

KAMPAGNE: Flere børn og unge i naturen

Vi er i færd med at kontakte et hold med meget forskellig baggrund til at hjælpe os. Vi vil invitere hjerneforskere, kunstnere, erhvervsfolk, psykologer, pædagoger og naturvejledere til sammen med os at afholde et “brainstorm-møde” om mulige løsninger. Det vil naturligvis foregå i naturen – ødemarken i Sverige, og er planlagt til afholdelse slut september.

Socialt iværksætteri

IMG_0054

Elektronisk legeplads

Flere større legepladser i Danmark har investeret i ‘den elektroniske legeplads’, som er en interaktiv legeplads, hvor pæle på pladsen samt diverse legeremedier har tilkobling til en computer, hvor børnenes præstationer registreres.


Sociale udfordringer

IMG_2919

Ungekompasset

Psykisk sårbare unge savner oplysninger og overblik over deres muligheder for at få hjælp. Det kan hjemmesiden – Ungekompasset.dk – råde bod på.

Socialt iværksætteri

IMG_4033

Anerkendende støtte hjælper udsatte unge på vej

I det forebyggende arbejde med udsatte 18-22-årige fokuserer foranstaltningernes kontaktpersoner på at støtte de unges egne kompetencer og netværksdannelse.

Socialt iværksætteri

Suså

Nyt projekt: NatureWorks

NatureWorks er et sammenhængende vejledningsforløb for udfordrede unge i alderen 15 til 25 år, hvor hovedsagelig uderummet og naturen danner de pædagogiske rammer for aktiviteterne.


Socialt iværksætteri

Social Entrepreneur

Definition af Social Entreprenørskab

Der er næsten lige så mange definitioner af Social Entreprenørskab, som det antal personer der anvender udtrykket.

Socialt iværksætteri

DSC_0584

Virksomheder kan hjælpe med frivilligt arbejde

De virksomheder, der allerede gør det, får en masse succesoplevelser, som rækker ud over, at det bliver lettere at rekruttere, fordi virksomheden udviser social ansvarlighed.

Socialt iværksætteri

Birds on wire

Udvikling af to app´s

Fonden er involveret i udvikling af to app´s, som begge har til formål at løse sociale udfordringer omkring børn og unge. Den ene app er målrettet depressionsramte unge, og tager afsæt i metakognitiv terapi. Den anden skal bidrage til børnefællesskaber gennem bl.a. legeaftaler i naturen.


Socialt iværksætteri

Phonejuni 017

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.

Socialt iværksætteri

IMG_1209

Støttegrupper for sårbare børn og unge

Fonden Børns Velfærd skaber de – pædagogiske – rammer og et frirum i naturen, der skal bidrage til at sårbare børn og unge får en række positive oplevelser. Hvor de er afslappede, opmærksomme og engagerede.

Sociale udfordringer

IMG_1361

Skoleelever bevæger sig alt for lidt

Skolebørn er langt fra målet om en times daglig motion. Både skole og forældre skal rykke, hvis det skal nytte.


Sociale udfordringer

IMG_2888

Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge

Det største problem omkring børn og unge i dagens Danmark er ikke, hvordan den brede middelklasse opdrager deres børn. Det største problem er den gruppe af udsatte unge – fra alle samfundslag – som lever uden kærlighed og støtte fra deres forældre.

Socialt iværksætteri

Ven2 070

Fonden Børns Velfærd søger frivillige!

Vi søger researchere og fotografer til at hjælpe os med nogle spændende opgaver.

Socialt iværksætteri

IMG_2498

Hjælp til unge med at genfinde troen på sig selv

Unge med psykiske udfordringer har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Ellers risikerer de at falde uden for arbejdsmarkedet.


Socialt iværksætteri

DSC_2774

Social innovation

Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge til det sociale område, men om at skabe nye modeller for forebyggelse og løsning af sociale problemer.

Sociale udfordringer

IMG_4113

Lange ventetider for psykisk sårbare børn

Ventetiden kan få konsekvenser børn med psykiske vanskeligheder. Børnene kan risikere at udvikle yderligere adfærdsmæssige vanskeligheder i ventetiden eller når de ikke er i behandling. De kan f.eks. blive aggressive eller udadreagerende.

Sociale udfordringer

IMG_3638

Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

I denne artikel gives en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme hos børn og unge.


Sociale udfordringer

DSC_0034-1

Nyt forskningsprojekt

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark.

Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.

Sociale udfordringer

DSC_1132

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje.


Sociale udfordringer

IMG_3029

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Sociale udfordringer

DSC_0140-1

Brug for en forstærket ADHD-indsats

Der er meget at vinde for den enkelte ved en forstærket indsats. For eksempel ved at vende en ofte tilstedeværende negativ spiral med nederlag efter nederlag.

Socialt iværksætteri

DSC_0679

Socialt entreprenørskab

I denne artikelsamling formidles den nyeste viden om et fænomen, der i disse år er under hastig udbredelse: Socialt iværksætteri.


Kultur

BålGitte

Oplevelse af ADHD

De unge med ADHD er jo lige så forskellige som alle andre, og derfor har vi forsøgt at finde ind til nogle mere individuelle beskrivelser af at leve med ADHD. Vi har således samlet på en række udtalelser fra de unge omkring deres erfaringer.

Sociale udfordringer

IMG_1946

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.

Sociale udfordringer

IMG_1839

“Jeg kommer heller ikke idag”

Ofte – men ikke altid – kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv.


Socialt iværksætteri

IMG_3561

Specialisterne får tre millioner fra ny venturefond

Specialisterne ansætter mennesker med forskellige former for autisme, som arbejder med it og avanceret dataregistrering.

Sociale udfordringer

DSC00133

Natur til hjernen

Forskning viser, at forsøgspersoner, der gik ture i naturen, følte sig langt mindre deprimerede og trætte end dem, der gik tur i et shoppingcenter

Sociale udfordringer

Teknologi 008

Anbragte børn er tabere i IT-samfundet

Det afspejler en undersøgelse fra Børnehjælpsdagen, der finder, at blot hver tredje anbragte barn/ung har sin egen personlige computer.