IMG_4113

Lange ventetider for psykisk sårbare børn

Sundhedssystemet er ikke gearet til at hjælpe gruppen af børn og unge under 18 år, som ikke har en konkret psykisk diagnose, og der er lange ventetider til behandling, hvis man endelig har fået en diagnose.

I den mellemliggende tid er det gået ud over barnet og den unge, som oplever en forværret situation, og familien er blevet hårdt belastede pga. den manglende hjælp og er frustrerede over den afmagt de føler.

Ventetidernes autonomi

Når man i børnehaven, skolen eller hjemmet får mistanke om, at et barn måske har brug for særlig opmærksomhed på grund af noget psykisk, henvises det til skolepsykologerne. Det betyder for det meste, at barnet begynder på sin første venteliste.

Fra det tidspunkt skolepsykologerne, som i dag er samlet i særlige PPR-centre (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), modtager en henvisning på et barn, til barnet står overfor en af psykologerne, kan der gå flere måneder.

Når der så er mulighed for det, vurderer en psykolog fra det lokale PPR-center om barnet skal henvises til det egentlige psykiatriske system. Er det tilfældet, sendes barnet videre i behandlingssystemet med det formål at finde ud af, om der er grundlag for at stille en diagnose.

Men det har sin pris at børnene venter undervejs i systemet. De børn vi ser i dag, har det nemlig dårligere end dem vi så for ti år siden. Børnene venter længere og har det derfor dårligere.

Hverdagen på psykiatriske afdelinger er præget af presset fra ventelisterne, og derfor er man også her nødt til at vurdere om et barn kan vente med at komme ind. Man tager de hårdest ramte med de mest plagsomme symptomer ind først. Et barn der er henvist til afdelingen, kan derfor risikere at skulle vente i op til et år, men halvdelen kommer til indenfor tre måneder.

Afdelingen modtager børn med alle former for psykiske lidelser, herunder psykotiske, skizofrene og slemt autistiske, anorektikere. Ved de tunge diagnoser fortsætter barnet for det meste i direkte behandling på afdelingen, men når der stilles en diagnose som ADHD (tidligere DAMP) eller Aspergers (en form for autisme), er fremgangsmåden at man udarbejder en behandlingsplan og sender barnet videre til socialforvaltningen i dets kommune.

Kommunen har så til opgave at sikre de korrekte, pædagogiske tilbud til det enkelte barn. Men selvom barnet er blevet udredt på den psykiatriske afdeling, og man dér forestiller sig hvilket tilbud der vil være ideelt til den pågældende, er systemet skruet sådan sammen, at man ikke kan booke en plads på det tidspunkt og vente på at bruge den. Derfor vil der typisk være en periode på 3-6 måneder fra barnet er klar til at komme videre, til at kommunen kan stille et tilbud op.

Kortere ventetider i Region Hovedstaden

Det viser nye tal fra Region Hovedstaden. I sommeren 2010 stod hele 770 børn og unge på ventelister til den første undersøgelse. I oktober måned 2011 var det tal reduceret til 418.

En vigtig faktor for det store fald i ventelisterne er også personalet på de tre børne- og ungdomspsykiatriske centre i regionen. Her har medarbejderne taget LEAN-metoder i brug og arbejdet med nye rutiner og ændrede arbejdsformer i dagligdagen.

I år forventes det at ventetiden trykkes endnu mere nedad. I Region Hovedstadens budget 2012 tilføres børne- og ungdomspsykiatrien ekstra 12 millioner kroner til udvidelse af kapaciteten, ekstra akutte sengepladser og ADHD-telefonrådgivning.

 

Sociale udfordringer

IMG_3029

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

Socialt iværksætteri

IMG_4577

Sociale virksomheder sættes på den politiske dagsorden

Alle taler om dem, men nu vil regeringen og Enhedslisten gøre noget ved det: De såkaldte socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne, som har det til fælles, at de ansætter personer med nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.

Sociale udfordringer

IMG_4113

Lange ventetider for psykisk sårbare børn

Ventetiden kan få konsekvenser børn med psykiske vanskeligheder. Børnene kan risikere at udvikle yderligere adfærdsmæssige vanskeligheder i ventetiden eller når de ikke er i behandling. De kan f.eks. blive aggressive eller udadreagerende.


Sociale udfordringer

IMG_9891

Hvem er nutidens ungdomsgeneration?

Hvad kendetegner nutidens ungdomsgeneration? Kan man overhovedet tale om én generation, eller er de unge alt for forskellige? Hvordan adskiller ungdommen sig fra tidligere generationer, og hvordan er forholdet mellem generationerne?

Sociale udfordringer

DSC00133

Natur til hjernen

Forskning viser, at forsøgspersoner, der gik ture i naturen, følte sig langt mindre deprimerede og trætte end dem, der gik tur i et shoppingcenter

Socialt iværksætteri

Ven2 070

Fonden Børns Velfærd søger frivillige!

Vi søger researchere og fotografer til at hjælpe os med nogle spændende opgaver.


Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.

Socialt iværksætteri

DSC_2774

Social innovation

Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge til det sociale område, men om at skabe nye modeller for forebyggelse og løsning af sociale problemer.

Sociale udfordringer

IMG_2919

Ungekompasset

Psykisk sårbare unge savner oplysninger og overblik over deres muligheder for at få hjælp. Det kan hjemmesiden – Ungekompasset.dk – råde bod på.


Socialt iværksætteri

IMG_2498

Hjælp til unge med at genfinde troen på sig selv

Unge med psykiske udfordringer har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Ellers risikerer de at falde uden for arbejdsmarkedet.

Socialt iværksætteri

IMG_0054

Elektronisk legeplads

Flere større legepladser i Danmark har investeret i ‘den elektroniske legeplads’, som er en interaktiv legeplads, hvor pæle på pladsen samt diverse legeremedier har tilkobling til en computer, hvor børnenes præstationer registreres.

Socialt iværksætteri

Smil i sten

Ny platform for sårbare unge

Fonden vil udvikle en platform, hvor børn og unge der har fået stilet en diagnose, kan finde svar på mange af de spørgsmål, der opstår i kølvandet på udredningen.


Socialt iværksætteri

Birds on wire

Udvikling af to app´s

Fonden er involveret i udvikling af to app´s, som begge har til formål at løse sociale udfordringer omkring børn og unge. Den ene app er målrettet depressionsramte unge, og tager afsæt i metakognitiv terapi. Den anden skal bidrage til børnefællesskaber gennem bl.a. legeaftaler i naturen.

Sociale udfordringer

IMG_1361

Skoleelever bevæger sig alt for lidt

Skolebørn er langt fra målet om en times daglig motion. Både skole og forældre skal rykke, hvis det skal nytte.

Sociale udfordringer

IMG_2888

Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge

Det største problem omkring børn og unge i dagens Danmark er ikke, hvordan den brede middelklasse opdrager deres børn. Det største problem er den gruppe af udsatte unge – fra alle samfundslag – som lever uden kærlighed og støtte fra deres forældre.


Socialt iværksætteri

DSC_0584

Virksomheder kan hjælpe med frivilligt arbejde

De virksomheder, der allerede gør det, får en masse succesoplevelser, som rækker ud over, at det bliver lettere at rekruttere, fordi virksomheden udviser social ansvarlighed.

Sociale udfordringer

IMG_3638

Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

I denne artikel gives en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme hos børn og unge.

Sociale udfordringer

DSC_0034-1

Nyt forskningsprojekt

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark.


Socialt iværksætteri

blyanter_

Sociale Iværksættere

I grænselandet mellem det offentlige, private virksomheder og frivilligorganisationer findes en gruppe ildsjæle med et stærkt socialt engagement.

Socialt iværksætteri

IMG_3561

Specialisterne får tre millioner fra ny venturefond

Specialisterne ansætter mennesker med forskellige former for autisme, som arbejder med it og avanceret dataregistrering.

Sociale udfordringer

IMG_1946

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.


Sociale udfordringer

DSC_0140-1

Brug for en forstærket ADHD-indsats

Der er meget at vinde for den enkelte ved en forstærket indsats. For eksempel ved at vende en ofte tilstedeværende negativ spiral med nederlag efter nederlag.

Sociale udfordringer

P1000774

Forebyggende indsatser styrker relationer og netværk

Ny rapport giver en række gode eksempler på, hvordan man styrker relationer og netværk, udvikler sociale og faglige færdigheder, når udsatte børn og unge skal hjælpes til en positiv udvikling.

Sociale udfordringer

IMG_1839

“Jeg kommer heller ikke idag”

Ofte – men ikke altid – kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv.


Sociale udfordringer

DSC_1132

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje.

Socialt iværksætteri

IMG_2330

Socialt design

Designere kan bidrage til at skabe bedre velfærdsydelser til færre penge!

Socialt iværksætteri

Phonejuni 017

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.


Socialt iværksætteri

IMG_0664

KAMPAGNE: Flere børn og unge i naturen

Vi er i færd med at kontakte et hold med meget forskellig baggrund til at hjælpe os. Vi vil invitere hjerneforskere, kunstnere, erhvervsfolk, psykologer, pædagoger og naturvejledere til sammen med os at afholde et “brainstorm-møde” om mulige løsninger. Det vil naturligvis foregå i naturen – ødemarken i Sverige, og er planlagt til afholdelse slut september.

Sociale udfordringer

DSC_0605

Vold mod børn

Hvad er vold, og hvorfor sker det?

Sociale udfordringer

DSC_2226

Børn med funktionsnedsættelser har få venner

Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe.