IMG_4496

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning af lektor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, Karen Wistoft, viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand. Undervisning i naturen og viden om, hvor maden kommer fra, er med andre ord afgørende faktorer for børns udvikling.

Wistoft udtaler: »Mange børn har i dag slet intet forhold til naturen. De tror, kyllingerne kommer fra fryseren, og de kan hverken kende forskel på en rødbede og en pastinak eller et egetræ og et grantræ. Det er så markant, at internationale forskere taler om, at børn i dag lider af nature deficit disorder eller på dansk naturblokering. Og forældrene er selv med til at skabe denne situation ved ikke at prioritere skov, strand, mark og have.« (Kristeligt Dagblad).

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening fra 2009 er vor tids børn end ikke halvt så meget ude i naturen som på vore bedsteforældres tid, og af en nyere undersøgelse fremgår det, at kun halvdelen af nutidens 8-12-årige har set en snog, en vibe eller en forstening. Tankevækkende nok er der ingen forskel på, om børnene er vokset op i byen eller på landet – naturmanglen er tilsyneladende lige udtalt.

Hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger de fysiske konsekvenser af en udvikling, hvor teknologiske oplevelser erstatter naturoplevelser: »Når børn er online, brænder de mental energi af. Vi ved fra undersøgelser, at stressniveauet falder hos både børn og voksne, når de bevæger sig udenfor.«

Problemet vil kun vokse i omfang, hvis ikke skoler og forældre tage sig sammen – og hvis ikke medierne fokuserer på problemet.

Når masser af børn tror, at kylling bare kommer fra fryseren, er de ikke alene blottet for basal viden om fødevareforhold, men naturligvis også helt uvidende om den forskel, der kan være på dyreforhold, hvorved de som voksne forbrugere bliver endnu mindre bevidste om sund kost såvel som de ofte horrible produktionsforhold, som f.eks. ikke mindst kyllinger og svin ofte er underlagt.

Og når mange ikke engang kan se forskel på et egetræ og et grantræ, er det ikke alene udtryk for et understimuleret vidensfelt, ‘blot’ fordi undervisning i naturkendskab desværre er så godt som ikke-eksisterende, men også et mere grundlæggende symptom for manglende naturoplevelser og -erfaringer, der altså kan have både mentale og fysiske konsekvenser.

Politikerne har naturligvis også et medansvar.

I en kommentar til problemstillingen påpeger en tidligere naturvejleder påpeger på biologen og forfatteren Michael Stoltzens blog: »Har selv arbejdet 3½ med naturformidling for småbørn i Århus kommune, bl.a. med metodeudvikling, analyser og beskrivelse af forløb etc. Rigtig mange gode forløb, meget positiv respons fra skoler, dagtilbud, børn og forældre – men efter de 3½ år blev stillingen nedlagt. I år har kommunens politikere så gået et kæmpeskridt videre i at reducere naturen som læringsrom for børn, unge og voksne i kommunen. De to eneste naturvejlederstillinger i kommunen, tilknyttet hvert sit Naturcenter blev skåret væk fra budgettet fra 2012. Skammer mig over at bo i en kommune som tænker og handler således.« (Dansk Naturs Blog).

Problemet med at få naturoplevelsernes betydning forankret i debatten er også, at det er så vanskeligt at beskrive, hvad dét at gå i skoven, se solen stå op over heden eller spotte en spændende fugl egentlig gør ved os.

Det er en æstetisk oplevelse, en emotionel oplevelse, som engang var naturligt forankret i vores sprog, takket være utallige danske digtere, fra Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher og Christian Winther til Jeppe Aakjær, Thøger Larsen, Sophus Claussen, Otto Gelsted, Viggo Stuckenberg, Frank Jæger og mange flere.

I dag er der langt mellem naturdigtene – Eske K. Mathiesen leverer nogle af de få undtagelser. Og når vi som voksne bliver naturfattige, både fordi naturen underprioriteres, parcelleres og misligeholdes – for nu at sige det mildt – mens naturen samtidig fylder stadig mindre i kunst, sange og poesi, giver vi selvfølgelig vor egen forarmelse på dette område videre til vore børn.

Eller som det udtrykkes af biolog Morten D.D. Hansen, som mange kender fra de glimrende naturudsendelser på DR, Bidt af naturen: »At gamle danske sange næsten uden undtagelse handler om naturen, afspejler ikke kun, at vi tidligere var langt mere afhængige af naturen. Det afspejler også, at naturen var langt federe. Den var værd at skrive om! Jeg vil faktisk godt have en smule af den natur tilbage – bare en smule. Og helst lidt mere end blot det nordlige Samsø. For der er ikke megen fornøjelse i at synge om sprøjtespor. Det synes ungerne heller ikke.«

Naturoplevelsens mentale betydning er vanskelig at forklare, medmindre det sker i litteratur og billedkunst – eller forbliver uudtalt og blot oplevet. Også derfor er det af afgørende betydning, at der er forskere, som undersøger og dokumenterer den positive værdi, naturen har for vores udvikling og opvækst – og konsekvenserne af det tab, natur-manglen indebærer.

Undersøgelserne af børns mangel på naturoplevelser er derfor tankevækkende, ja, alarmerende. Det er ærgerligt (men desværre symptomatisk), at hovedparten af medierne slet ikke samler historien op.

Lad os derfor slutte af med et vidunderligt citat af Jens Baggesen fra Labyrinten(1792-93) om en helt central oplevelseskvalitet, der er mere udtalt i naturen (og kunsten) end i byen (og arkitekturen). Naturen er rig på kurver, og også dét rummer en oplevelsesværdi, som afveksler og afstresser:

»Al Varme, al Bevægelse, al Kierlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral, eller paa een og anden Maade bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Stode Menneskene, for Exempel, til Feldts i Grupper, i runde Kredse, i stæden for i Colonner og i Geledder, vilde de dandse i stæden for at slaaes. Derfor beroer og den hele Taktik paa Vinkler. Naar saae man en kantet Flamme, naar jeg undtager den dræbende Lynild, der dog vel kun synes saa? – en snorlige Bæk? En stiv Omfavnelse? Hvor yndigt bugter sig Luen! hvor deiligt bølger og snoer sig den rislende Flod! og hvor bøieligt, hvor slyngende, hvor rundt er alt i Gruppen Amor og Psyche! Det ligeste paa Mennesket er de kolde, ubevægelige, bidende Tænder – og dog har den skiønne Natur sørget for at de staae i en Halvcirkel. Livet er rundt og Døden er kantet. Vi komme runde og bugtende til Verden, og gaae kantede og stive derfra. De nyeste Vugger ere ovale – en skiøn Opfindelse! thi det voxende Liv bevæger sig deri; vore Liigkister derimod ere fiirkantede.«

Kom lidt mere ud i naturens kurver – og ta’ børnene med.

Af Rune Engelbreth Larsen Humanisme.dk

 

Sociale udfordringer

IMG_1839

“Jeg kommer heller ikke idag”

Ofte – men ikke altid – kan sårbarheden ses. Den kan ses i den unges adfærd, som for eksempel kan være udadreagerende eller selvdestruktiv.

Sociale udfordringer

DSC_0034-1

Nyt forskningsprojekt

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark.

Sociale udfordringer

DSC_2226

Børn med funktionsnedsættelser har få venner

Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe.


Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.

Socialt iværksætteri

IMG_2498

Hjælp til unge med at genfinde troen på sig selv

Unge med psykiske udfordringer har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Ellers risikerer de at falde uden for arbejdsmarkedet.

Socialt iværksætteri

Soveposer1

Sommer Adventure

NaturCompagniet inviterer børnefamilier, der ikke selv har råd til ferie, på adventure i den svenske vildmark. Vi vil give børnene og deres forældre nogle vidunderlige oplevelser i naturen, og skabe et frirum så de føler, at de er på ferie.


Socialt iværksætteri

IMG_0054

Elektronisk legeplads

Flere større legepladser i Danmark har investeret i ‘den elektroniske legeplads’, som er en interaktiv legeplads, hvor pæle på pladsen samt diverse legeremedier har tilkobling til en computer, hvor børnenes præstationer registreres.

Socialt iværksætteri

DSC_0679

Socialt entreprenørskab

I denne artikelsamling formidles den nyeste viden om et fænomen, der i disse år er under hastig udbredelse: Socialt iværksætteri.

Sociale udfordringer

IMG_4496

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand.


Sociale udfordringer

IMG_4113

Lange ventetider for psykisk sårbare børn

Ventetiden kan få konsekvenser børn med psykiske vanskeligheder. Børnene kan risikere at udvikle yderligere adfærdsmæssige vanskeligheder i ventetiden eller når de ikke er i behandling. De kan f.eks. blive aggressive eller udadreagerende.

Sociale udfordringer

Teknologi 008

Anbragte børn er tabere i IT-samfundet

Det afspejler en undersøgelse fra Børnehjælpsdagen, der finder, at blot hver tredje anbragte barn/ung har sin egen personlige computer.

Socialt iværksætteri

Suså

Nyt projekt: NatureWorks

NatureWorks er et sammenhængende vejledningsforløb for udfordrede unge i alderen 15 til 25 år, hvor hovedsagelig uderummet og naturen danner de pædagogiske rammer for aktiviteterne.


Socialt iværksætteri

IMG_4577

Sociale virksomheder sættes på den politiske dagsorden

Alle taler om dem, men nu vil regeringen og Enhedslisten gøre noget ved det: De såkaldte socialøkonomiske virksomheder. Virksomhederne, som har det til fælles, at de ansætter personer med nedsat arbejdsevne, handicap eller sociale og psykiske problemer.

Socialt iværksætteri

Ven2 070

Fonden Børns Velfærd søger frivillige!

Vi søger researchere og fotografer til at hjælpe os med nogle spændende opgaver.

Socialt iværksætteri

Social Entrepreneur

Definition af Social Entreprenørskab

Der er næsten lige så mange definitioner af Social Entreprenørskab, som det antal personer der anvender udtrykket.


Socialt iværksætteri

IMG_0664

KAMPAGNE: Flere børn og unge i naturen

Vi er i færd med at kontakte et hold med meget forskellig baggrund til at hjælpe os. Vi vil invitere hjerneforskere, kunstnere, erhvervsfolk, psykologer, pædagoger og naturvejledere til sammen med os at afholde et “brainstorm-møde” om mulige løsninger. Det vil naturligvis foregå i naturen – ødemarken i Sverige, og er planlagt til afholdelse slut september.

Sociale udfordringer

DSC00133

Natur til hjernen

Forskning viser, at forsøgspersoner, der gik ture i naturen, følte sig langt mindre deprimerede og trætte end dem, der gik tur i et shoppingcenter

Socialt iværksætteri

IMG_4033

Anerkendende støtte hjælper udsatte unge på vej

I det forebyggende arbejde med udsatte 18-22-årige fokuserer foranstaltningernes kontaktpersoner på at støtte de unges egne kompetencer og netværksdannelse.


Sociale udfordringer

DSC_1132

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje.

Socialt iværksætteri

DSC_0584

Virksomheder kan hjælpe med frivilligt arbejde

De virksomheder, der allerede gør det, får en masse succesoplevelser, som rækker ud over, at det bliver lettere at rekruttere, fordi virksomheden udviser social ansvarlighed.

Sociale udfordringer

P1000860

Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer

Unge med rusmiddelproblemer har brug for støtte fra fagpersonerne omkring sig. De har det typisk svært på mange områder i deres liv og hverdag, og de oplever ikke altid, at deres problemer med rusmidler er de største eller dem, der fylder mest.


Sociale udfordringer

P1000774

Forebyggende indsatser styrker relationer og netværk

Ny rapport giver en række gode eksempler på, hvordan man styrker relationer og netværk, udvikler sociale og faglige færdigheder, når udsatte børn og unge skal hjælpes til en positiv udvikling.

Socialt iværksætteri

blyanter_

Sociale Iværksættere

I grænselandet mellem det offentlige, private virksomheder og frivilligorganisationer findes en gruppe ildsjæle med et stærkt socialt engagement.

Sociale udfordringer

IMG_1361

Skoleelever bevæger sig alt for lidt

Skolebørn er langt fra målet om en times daglig motion. Både skole og forældre skal rykke, hvis det skal nytte.


Socialt iværksætteri

Phonejuni 017

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.

Rapporter/LitteraturSocialt iværksætteri

Hike Esrum

Positive sammenhænge mellem sårbare unge og natur

Gennem de to år fonden har drevet NaturCompagniet, har vi kunne iagttage en lang række fordele og udviklingsmuligheder, der er forbundet med at de sårbare unge opholder sig i naturen over flere dage.

Sociale udfordringer

IMG_1946

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.


Sociale udfordringer

DSC_0140-1

Brug for en forstærket ADHD-indsats

Der er meget at vinde for den enkelte ved en forstærket indsats. For eksempel ved at vende en ofte tilstedeværende negativ spiral med nederlag efter nederlag.

Socialt iværksætteri

Smil i sten

Ny platform for sårbare unge

Fonden vil udvikle en platform, hvor børn og unge der har fået stilet en diagnose, kan finde svar på mange af de spørgsmål, der opstår i kølvandet på udredningen.

Sociale udfordringer

IMG_1571

Fattige børn på dagsordnen

60.000 danske børn befinder sig under fattigdomsgrænsen. De lever i familier, hvor der i reglen ikke er råd til ferieoplevelser, fritids­aktiviteter, en ordentlig børnefødselsdag eller bare det at få en ordentlig madpakke med til frokost. Det kan medvirke til social isolation, hvilket kan skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden.