Hike Esrum

Positive sammenhænge mellem sårbare unge og natur

Gennem de tre år fonden har drevet NaturCompagniet, har vi kunne iagttage en lang række fordele og udviklingsmuligheder, der er forbundet med at de sårbare unge opholder sig i naturen over flere dage: Nydelse, glæde og begejstring, træne kreativitet og påhitsomhed, forbedre indlæring generelt, at få respekt for naturgrundlaget, lære at tage hensyn, at lære miljøbevidsthed, styrke grov- og finmotorik, den alsidige personlige udvikling styrkes, mangfoldig læring om naturvidenskab og verden i almindelighed, at sanserne stimuleres og trænes, der opnås respekt for kroppen, gode interesser motiveres, lære at tage initiativ og ansvar, at koordinere, at turde udfordre sig selv, at udvikle socialt samvær osv.

Vi hentede i sin tid inspiration til projektet gennem Richard Louws bog ”The Last Child in the Woods”, der peger på behovet for at være i og bruge naturen i det ressourceopbyggende arbejde med sårbare unge samt de mange positive sammenhænge generelt mellem børn/unge og natur. Det er dog bestemt et rimeligt spørgsmål, hvor meget konkret dokumentation, der reelt underbygger antagelserne, og om vi i øvrigt formår at bringe alle dimensioner i spil.

Men den bedste udredning er faktisk kommet fra dansk side. Ole Wohlgemuth – der bl.a. er forfatter til “Håndbog i naturpædagogik”- har samlet en masse litteraturstudier for at finde ud af, hvilke undersøgelser der reelt kan bidrage med dokumentation, og hvilke forskellige synspunkter, der er blevet fremsat på baggrund af direkte empiriske observationer. Oversigten herunder giver forhåbentlig er godt overblik over bredden i den kvantitative og kvalitative dokumentation gennem konkrete undersøgelser af fordelene ved at inddrage naturens muligheder i arbejdet med sårbare unge:

Betydningen af natur for fysisk sundhed og mental helse indeholder det mest veldokumenterede indenfor området overhovedet – dette omfatter sammenhænge dokumenteret gennem talrige undersøgelse mellem forbedret helbred og naturkontakt hos forskellige aldersgrupper, forskellige socialgrupper, hos mennesker med udviklingsproblemer, handicaps og sociale problemer etc. Allerede i 1870erne blev det beskrevet, at grønne områder kan have en opløftende effekt på mentalt forstyrrede personer, og flere forsøg op gennem sidste århundrede har vist det samme (en oversigt kan findes i Louv: Last Child in the Woods, Algonquin Books of Chapel Hill, 2008). En meget omfattende (og anbefalelsesværdig) review-artikel om undersøgelser vedr. natur og sundhed kan findes her. Vi har her valgt at fokusere på nogle af de nyeste og mest bemærkelsesværdige undersøgelser om sammenhæng mellem natur og sundhed, der samlet ikke levner tvivl om, at naturen byder på enestående og måske ligefrem nødvendige, positive fordele for det enkelte menneskes fysiske og mentale sundhed:

En gennem tiden udbredt forestilling blandt voksne er, at ”børn har godt af frisk luft”. Denne påstand kan direkte verificeres, idet undersøgelser har vist, at indeklima i modsætning til det udendørs miljø kan have negative effekter med en lang række symptomer som allergier, astma, eksem, nedsat modstandskraft mod infektioner, irriterede øjne, næse og svælg, hovedpine, træthed, dårlig arbejdslyst om koncentration, flere fejl og uheld, uro or irritabilitet (fx Riis: Allergier, astma-eksem, Norsk Kulturforlag, 1997 og Hanski et al: Environmental biodiversity, human microbiota, and allergy are interrelated, Proceedings of the National Academy of Sciences, 109, 2012).

Meget tyder på, at naturen gør mennesker mindre udsat for stress (Wells & Evans: Nearby Nature: A Buffer of Life Stress Among Rural Children. Environment and Behaviour Vol. 35:3, 2003). Nogle undersøgelser blandt stressede unge voksne kan tyde på, at natur påvirker mere positivt følelser og stressreaktioner, end hvad bymiljøer gør (Bjerke: Barn, Natur, Friluftsliv, Landbruksforlaget, 1994). Naturfilm har i forsøg vist sig at kunne reducere stresssymptomer hurtigere og mere fuldstændigt end billeder fra byer (Ulrich et al: Stress recovery during exposure to natural and urban environments, Journal of Environmental Psychology 11, 1991). Ifølge Arbejdsmedicinsk klinik i Aarhus kommer stressramte sig signifikant hurtigere, hvis de deltager i et forløb i naturen.

Træthed og angst faldt ifølge et andet forsøg i løbet af en tur i en park, mens den oplevede energi blev øget. I et andet arbejde viste det sig, at ophold i en park gav mere stressreduktion end ophold i hjemmet (Hull & Michael: Regulating mood through urban park experiences. Environment and Behavior, 1992). Det hævdes generelt, at jo mere vi fjerner os fra det miljø, som vi evolutionært er tilpasset (altså naturmiljøet), desto flere stressfaktorer vil vi føle os udsat for; dette skulle ytre sig blandt andet ved, at stresshormoner aktiveres, blodtrykket stiger, og musklerne spændes, når vi opholder os indendørs fremfor i naturen (Grahn: Människors behov av Parker, Stad & Land 107, 1992). Kaplan & Kaplan har i en undersøgelse vist, at natur generelt fremmer en følelse af fred (Kaplan & Kaplan: The experience of nature, Cambridge University Press, 1989) og Laumann & Stormark finder i deres forskningsundersøgelse med måling af puls i forhold til naturoplevelser, at hvilepulsen typisk sænkes ude i naturen (Laumann & Stormark, interview i Aftenposten, Norge, 19/1-1999).

I Bjerke: Barn, natur, friluftsliv, Landbruksforlaget, Norge, 1994 gennemgåes flere artikler, der dokumenterer, at stressniveauet kan reduceres i naturen, og forfatteren til bogen, den norske psykologiprofessor Tore Bjerke, benævner i denne sammenhæng naturen som ”chokabsorbans” mod de stød, mennesker får i tilværelsen i social omgang med andre mennesker. Også fra Danmark kan man finde tilsvarende dokumentation: Danskerne føler generelt større livsglæde, når de kommer i naturen: I en TNS Gallup undersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening nævnte 70 % af interviewpersonerne, at de følte sig mere glade, når de havde været i naturen, og ca. halvdelen nævnte at de føler større fysisk overskud, føler sig mindre stresset og mere sund, mens kun 7 % ikke nævnte nogle af disse. At det er sundt at motionere, er alment kendt, men det er ikke lige meget, hvor man gør det:

Svenske Terry A. Hartig undersøgte naturens evne til at hjælpe mennesker til at komme ovenpå igen (recovery) efter hvad han kalder: “Normal psychological wear and tear.” Han udsatte deltagere for en 40 minutters mental anstrengende opgave og lod dem så spadsere 40 minutter i enten et byområde eller et naturområde og det var tydeligt, at de der afstressede i naturen hurtigere genvandt deres mentale evner og endog oplevede flere positive følelser og mindre vrede (beskrevet i Clay: Green is Good for You, Monitor on Psychology journal of the American Psychological Association, Volume 32, 4, 2001).

Hans landsmand, Johan Ottoson, der forsker i menneskers sundhedsmæssige påvirkninger af deres omgivelser, kom ud for en trafikulykke i 1991 og pådrog sig en hjerneskade, som han skulle rehabiliteres videre fra, og han har via oplevelser på egen krop erfaret, hvordan naturoplevelser positivt har fremmet hans tilbagevending til et normalt fungerende liv (J. Ottosson: Naturens betydelse i en livskris. Stad & Land nr 148, Sverige). I USA er begrebet “Green Exercise” blevet introduceret efter flere studier har vist, har træning i naturen gør udøvere mindre angst, mindre aggressive og mindre deprimerede end mennesker, der træner lige så meget i et naturfattigt miljø (Pretty et al: The Mental and Physical Health Outcomes of Green Exercise, International Journal of Environmental Health Research 15, 2005 og Bodin & Hartig: Does the Outdoor Environment Matter for Psychological Restoration Gained through Running, Psychology of Sport and Exercise 4, 2003). Dansk forskning har interessant nok i denne sammenhæng overordnet vist, at personer, der bor mere end 1 kilometer fra et grønt område, har en gennemsnitlig lavere helbredsrelateret livskvalitet end personer, der bor tættere på (Skov & Landskab, Københavns Universitet).

At sove i naturen kan have flere positive effekter, påpeges det i finske undersøgelser (fra Universitet i Lapland: Læs her og her. En af forskerne, Professor Valtonen, skriver således, at søvn ude “bryder med den lineære tidsopfattelse, som vi oplever i hverdagen, ofte med repeterende aktiviteter, som kan være både monotone og udmattende” og at det “giver en særlig mulighed for at være og ikke bare gøre og rette opmærksomheden mod fysiske behov og refleksion” – og konkluderer, at naturturister generelt sover særdeles godt ud og med en anden glæde ser frem til søvnen end hjemme.

Overvægt og dårlig fysisk form er et stigende samfundsproblem i hele vor del af verden – såvel blandt børn som voksne. Særligt blandt socialt udsatte børn og unge viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der er lav fysisk aktivitet. Konklusionen i et større, samlende arbejde var at “naturfremmede familier får naturfremmede børn”. Der er altså også på natur-området et socialt mønsterbryder-arbejde, som potentielt vil kunne få stor betydning. Naturen kan måske reducere de potentielle skadeeffekter ved lav aktivitet: Et studie har vist, at børn, der er meget ude, generelt ser mindre fjernsyn og har lavere BMI end jævnaldrende, der fx spiller mere videospil og lignende indendørs aktiviteter (Kimbro, Brooks-Gunn & McLanahan: Young Children in Urban Areas: Links Among Neighborhood Characteristics, Weight Status, Outdoor Play, and Television-Watching. Social Science & Medicine, 2011).

Udeområder byder på gode muligheder for motorisk udvikling og læring og det betyder meget for børns læring på også mange andre områder. Naturens mangfoldighed og mange udfoldelsesmuligheder giver noget at forundres over, opleve sammen og udrette i fællesskab, hvilket kan give et reelt indhold at samles om (Dahlgren, Sjölander og Szczepanski: Udendørspædagogik – boglig dannelse og sanselig erfaring, Forlaget børn og unge, 2001).

En dansk undersøgelse viser, at børn er mest fysisk aktive, når de er udenfor. Derimod betyder det ikke noget for aktivitetsniveauet, om legen foregår på legepladsen eller i et mere naturligt miljø (Larsen et al: Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen), Clearinghouse – forskningsserien 10, 2012). Ifølge en projektundersøgelse af Bang, Braute & Koen: Naturleikplasse. Ein stad for leik och laering, Universitetsforlaget, Hammerstad, 1989, øges kreativiteten i børns leg, når barnet har adgang til natur. At børnenes oplevelse ved at lege i naturen også er præget af, at de oplever legerummet som mere flexibelt og dynamisk er dokumenteret i Fasting: Vi leker ute, Novus, Norge, 2013.

Med udgangspunkt i den norske forsker Ellen Beate Sanseters undersøgelse af “risikoleg” i norske udebørnehaver, finder danske Inger Lerstrup, at gennem leg i naturen opnår børn et kropsligt beredskab, så de ved, hvad de kan gøre, når det uforudsete sker med et mentalt beredskab, så de ikke bliver lammet af skræk eller går i panik, når uheldet er ude, hvilket har medført, at der ikke ses flere, men nærmere færre faldulykker etc. hos institutioner, der er meget ude.

Et dansk casestudie af en naturklasse viste, at eleverne i en klasse, som var fast ude en dag om ugen, var signifikant mere begejstrede, dobbelt så fysisk aktive, havde mere alsidige sociale kontakter og at deres forældre vurderede, at klassen fungerede bedre efter de havde indført udedage end tidligere (Mygind: Udeundervisning i folkeskolen, Museum Tusculanums Forlag, 2005). At naturoplevelser kan støtte børns skolepotentialer generelt som læsning er bl.a. dokumenteret i en amerikansk undersøgelse som Trent-Brown et al: Effects of a nature-based science enrichment program on preschool children’s health, activity preferences, self-efficacy, and cognition: Outdoor Discovery Center Macatawa Greenway, 2011.

Børn fra tyske naturbørnehaver viste sig i en undersøgelse at være mere skoleparate end andre børn (Häfner: Natur- und Waldkindergärten in Deutschland – eine Alternative zum Regelkindergarten in der vorschulischen Erziehung. Ph.d. afhandling fra Heidelberg Universitet, 2002). Et studie blandt amerikanske highschool-elever viste, at deres intellektuelle formåen blev forbedret, hvis de havde udsigt til grønne områder gennem vinduet fra deres klasserum (Matsuoka: High school landscapes and student performance, University of Michigan, Ann Arbor, C&NN Research Volume 4, 2008). Amerikanske undersøgelser af børn, der fra en traditionel skole blev flyttet til noget, der kan sammenlignes med en dansk udeskole, viste, at børnene i såvel klassiske skolediscipliner som generelt i forhold til problemløsning og adfærd i klassen præsterede langt bedre, når de opholdt sig mere ude (Sobel: Effects of Outdoor Education Programs for Children in California, American Institutes for Reasearch, 2005).

I en canadisk undersøgelse fandt man i lighed med dette desuden også at ophold i naturen forbedrede inklusionen og at lærerne fandt mere entusiasme frem i deres undervisning (Bell & Dyment: Grounds for Action: Promoting Physical Activity through School Ground Greening in Canada, Evergreen, 2006). Udeundervisning har i et andet studie vist sig af være særligt velegnet til at stimulere læring og tilbyde, som det kaldes, sansemæssige “ankre”, altså holdepunkter for læring generelt (Hutchins, E. (2005): Material anchors for conceptual blends, Journal of Pragmatics 37).

I den (måske) mere kuriøse ende, er det blevet dokumenteret, at nærsynethed hos 12-årige børn, der opholder sig meget ude, reduceres (Rose et al: Outdoor activity reduces the prevalence of myopia in children. Ophthalmology, 115(8), 2008).

I rapporten KID-Projekt – Liv, leg og læring i naturen (Lamprecht et al: KID-Projekt – Liv, leg og læring i naturen, 2005) slås fast, at naturen kan være særligt fremmende for børn med særlige behov. Indenfor det special- og socialpædagogiske område har der de seneste år været gjort talrige erfaringer med naturens positive muligheder – der er gjort erfaringer i mange specialpædagogiske institutioner for både voksne og børn, eksempelvis kan nævnes skovdistrikternes brug af voksne udviklingshæmmede som skovhjælpere. Benny Jensen, der er naturvejleder i Vejle med særlig ekspertise i udviklingshæmmede kan på baggrund af sine observationer af brugere i skoven konstatere, at ”Naturen er den største terapeut, der findes” – brugerne blev roligere og nogle hjeminstitutioner meldte tilbage, at medicinering med beroligende medicin var faldet. Men lad os se på nogle udvalgte undersøgelser, der signifikant dokumenterer naturpåvirkninger på det social- og specialpædagogiske område:

Empiriske arbejder viser, at mennesker, der færdes gennem længere tid i naturområder, vil føle en afslappethed hed og en ro, der forklares med at de grønne omgivelser ikke afkræver konstant rettet opmærksomhed som fx kulturarealer og byer gør, hvilket bl.a. har understøttet arbejde med fx. ADHD-patienter via ture i naturen i stedet for medicinering (Grahn, P. & U.K. Stigsdotter: Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening, Vol.2, 2003). Også andre undersøgelser har været rettet mod naturens positive muligheder for børn med ADHD, hvor det er blevet dokumenteret, at disse børn klarede sig bedre i tests efter ture i naturen og endog i nogle sammenhæng klarede sig efter naturoplevelser lige så godt i tests som børn uden diagnosen (Faber Taylor & Kuo: Children with attention deficits concentrate better after walk in the park. Journal of Attention Disorders OnlineFirst 2009, Faber Taylor & Kuo: Could exposure to everyday green spaces help treat ADHD? Evidence from children’s play settings. Applied Psychology: Health and Well-Being, 2011 og St. Antoine: Together in Nature: Pathways to a Stronger, Closer Family, Children & Nature Network, 2012).

Kaplan & Kaplan, et ægtepar af miljøpsykologer fra University of Michigan, fuldte nogle personer med bl.a. koncentrationsvanskeligheder gennem et to ugers “genoprettelsesprogram” og konkluderede, at den positive efekkt i naturen ift. disse personer var højere ved blot at være i og studere naturen end ved fysisk anstrengende aktiviteter i naturen (Kaplan et al: With People in Mind, Island Press, 1998).

I et omfattende arbejde fra 2010 er det blevet dokumenteret, at naturkontakt øger “sund social adfærd og formindsker social dysfunktion, afhjælper stress, støtter optimal psykologisk funktion og fremmer helbredelse fra psykiske traumer” samt endelig reelt reducerer mortaliteten (Kuo: Parks and other green environments: essential components of a healthy human habitat, National Recreation and Park Association, 2010). I et ret berømt arbejde blev det vist, at hospitalspatienter kommer sig hurtigere efter operationer, hvis de har udsigt gennem vinduer i deres sengestuer til grønne områder fremfor husmure (Ulrich: View thorugh a window may influence recovery from surgery, Science 224, 1994).

På det svenske Landbrugsuniversitet i Alnarp har man åbnet terapihaver: ”Man hjælper hinanden – aktiviteterne i terapihaven bygger på den grundantagelse, at mennesket er et socialt, virksomt væsen, som har brug for et stimulerende miljø med meningsfuldt samvær og passende arbejdsopgaver eller som det siges: ”De må tilbage til deres ophav og ligesom børnene opdage livet på ny. Fornemme, hvordan jorden føles i deres hænder. Hvad det indebærer blot at leve og være en del af det eksisterende kredsløb.”

Et erfaringsarbejde omkring ”vanskelige unge” har vist, at der i naturen bedre etableres nye relationer og roller for den enkelte, end hvad der ses hjemme, så den enkelte får mulighed for mere varieret og bedre at vise sine styrker og svagheder, hvad der kan skabe nye konstellationer i en gruppedynamik (Rolapp: Naturprojekter, Forlaget Politisk Revy, 1996). Der foreligger flere rapporter o.lign. omkring betydningen af naturen for udsatte grupper –  her henvises til omtalen og oversigten i Ejbye-Ernst, N. & D. Stokholm: Natur og udeliv – uderummet i pædagogisk praksis. Systime, 2015 (kap.7).

Naturens socialiserende faktor er en facet, der er blevet belyst i flere undersøgelser, fx har et observerende, norsk studie vist, at børn leger mere på tværs af alder, etnicitet og køn i naturen end i menneskeskabte legeomgivelser (Hilmo & Holter: Barnehagers bruk a naturområder, HiO-rapport 14, 2008). Naturen kan dermed siges direkte at påvirke integrations- og inklusionsprocesser. Oplevelser i naturen styrker bånd mellem voksne og børn og de familiære relationer – såkaldte “Attachments” (St. Antoine: Together in Nature: Pathways to a Stronger, Closer Family, Children & Nature Network, 2012) og flere mener, at årsagen hertil skal findes i, at naturen giver rum for samvær mellem barn og voksen i en særlig tvangsfri og lige sfære “det fælles tredje” (jf. Husen: Det fælles tredje – om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde i Kultur & pædagogik, Hans Reitzels Forlag, 1996).

I flere sammenhænge er det blevet set, at børnegrupper, der er meget ude i naturen, har færre konflikter (fx Hilmo & Holter: Barnehagers bruk a naturområder, HiO-rapport 14, 2008). Naturen synes også at kunne have en interessant og væsentlig betydning for udviklingen af kønsidentitet: I en interviewundersøgelse med drenge fra svenske landområder sås det, at drengene i meget høj grad definerede deres maskulinitet ud fra handlinger som arbejde, omsorg, friluftsliv og kamp i naturen og at fællesskabet med voksne mænd i naturen betragtes som en ganske, særlig forankrende praksis (Halldén: Naturen som symbol för den goda barndomen, Carlssons Bokförlag, 2009).

Flere undersøgelser har haft samme udgangspunkt – sammenlignende undersøgelser af to grupper børn, hvor den ene gruppe var mere ude i naturen end den anden gruppe: Ute på Dagis (Grahn et al, MOVIUM, Sverige), Projekt Udeleg (Lamprecht et al, 2004: Haser i Skoven (Pedersen & Brodersen. Fyns pædagogseminarium, 1996) og Børn & Udeliv (Vigsø og Nielsen: Børn og Udeliv, CVU Vest Press, 2006): Konklusionen er sammenfattende i disse rapporter, at børn i udegrupper der er meget i naturmiljø, synes motorisk og fysisk at fungere bedre (eksempelvis hvad angår balanceevne, kropskoordination og styrke) og er længere fremme i såvel fysisk udvikling som i forhold til forskellige psykosociale parametre (har færre konflikter og er lettere at fastholde herunder at give kollektive beskeder). Derudover tyder meget på, at børn som opholder sig meget i naturen, er mindre syge end andre børn. I tråd hermed ses i en norsk undersøgelse fra 2004, at leg i naturen klart fremmer børns motoriske færdigheder og udvikling (Fjortoft: Landscape as playscape: the effects of natural environments on children’s play and motor development. Children, Youth and Environments, 14(2), 2004).

I et nyt dansk studie dokumenteres en direkte sammenhæng mellem natur og kreativitet - forfatterne skelner heri mellem tre typer natur, som påvirker vores kreativitet, nemlig 1. Den fredfyldte natur, hvor man er uforstyrret, og kan være tryg og slappe af, 2. Den rumlige natur, hvor man kan gå i det grønne rum, som opleves udstrakt, og man forstyrres ikke af krydsende veje og stier og 3. Den vilde natur, hvor naturen eventyragtig, og vores nysgerrighed vækkes. Det fremføres dog, at det måske snarere kontekstskift end natur som gør mennesker mere kreative, men med et skifte til naturomgivelser kan vi erstatte det opmærksomhedsfokus til en mere afslappet tilstand, som kaldes “soft fascination”, hvor vi kan slappe af og opleve ting ubemærket.

Det giver mentalt ifl. artikelforfatteren Trine Plambech et overskud, som er godt for den kreative tankegang. Når vi er i naturen kan vi desuden genoplade vores evne til “direct attention”, så vi efter en tur i skoven igen vil kunne koncentrere os om de kreative udfordringer på arbejdet og forfatteren konkluderer at “naturen giver noget ekstra”.

Et flertal af børn vurderes af deres mødre som “mest lykkelige“, når de får mulighed for at lege udendørs fremfor indendørs aktiviteter (Singer, Singer, D’Agostino & DeLong: Children’s pastimes and play in 16 nations: Is free-play declining? American Journal of Play, 2009). At beskæftige sig med natur i barndommen kan desuden give interesser senere i livet – således fandt Sofranko & Nolan i Early life experiences and adult sports participation, Journal of Leisure Research 4, 1972, at de, der havde fisket eller gået med på jagt i barndommen i højere grad også gjorde det som voksne – tilsvarende har Yoesting & Burkhead; Significance of childhood experience on adult leisure behavior: An exploratory analysis, Journal of Leisure Research 5, 1973 fundet en sammenhæng mellem aktiviteter i barndommen og i voksenalderen. I en undersøgelse blandt aktive medlemmer af miljøbevægelser (Tanner: Significant life experiences: A new research area in environmental education, Journal of Environmental Education 11, 1980) var det hovedsageligt egne oplevelser med naturen i barndommen, som blev nævnt som grundlag for miljøaktiviteten.

Svenske Gustav Helldén interviewede en række unge på 19 år og kunne konkludere, at barndommens erfaringer med naturvidenskab havde stor betydning for de unges videre betragtninger på livet og verden (Helldén: 19-åriga elevers uppfattningar om utvecklingen av sitt eget lärende om biologiska fenomen i Henriksen & Ødegaard: Naturfagenes didaktikk, Heyskoleforlaget, 2004). At positive naturoplevelser i den tidlige barndom er – ud over at bibringe en umiddelbar glæde og erfaring – også af grundlæggende betydning for at vække interessen for naturfag, fremgår desuden også af en dansk undersøgelse, som kan findes i Christiansen & Paulsen: Naturfaglig dannelse for børn og unge – i Børn og natur – hvorfor og hvordan, CVU Sjælland, 2003. Endelig skal i denne sammenhæng nævnes, at der blandt nordiske studerende er fundet, at deres natursyn (og betragtninger over hvad værdier i naturmiljøet er) skabes med barndomsoplevelser i naturen (Wohlgemuth: Naturpædagogik – en vigtig brik til forståelse af nordisk institutionskultur i Barnekultur og barnekulturelle uttrykk i Norden, Red: Jørgensen og Maagerø, Novus Forlag, Oslo, 2009).

Betydningen af naturvidenskabelige oplevelser og perspektivering tidligt i livet er dokumenteret mange stede, vi har indenfor de seneste år taget ”science-begrebet” til os i vores didaktiske tænkning (Helldén et al: Vägar till naturvetenskapens värld, Liber, 2010 og Tordsson: Perspektiv på friluftslivets pædagogik. CVU Sønderjylland, University College, 2006), herved optones betydningen af aktive naturvidenskabelige undersøgelser, eksperimenter og oplevelser. Oplevelser i naturen støtter i væsentlig grad børns kreativitet, evne til problemløsning, innovation og generelt den følelsesmæssige og intellektuelle udvikling (Kellert: “Nature and Childhood Development. In Building for Life: Designing and Understanding the Human-Nature Connection. Washington, Island Press, 2005).

Vi kan godt på fremlagte baggrund konkludere, at der eksisterer et meget omfattende fundament for argumentering for naturens mangfoldige positive muligheder og effekter i arbejdet med sårbare unge specifikt og generelt at få flere børn og unge til at komme i kontakt med naturen!

Sociale udfordringer

IMG_2888

Curling-debat fjerner fokus fra reelle problemer med børn og unge

Det største problem omkring børn og unge i dagens Danmark er ikke, hvordan den brede middelklasse opdrager deres børn. Det største problem er den gruppe af udsatte unge – fra alle samfundslag – som lever uden kærlighed og støtte fra deres forældre.

Sociale udfordringer

IMG_1361

Skoleelever bevæger sig alt for lidt

Skolebørn er langt fra målet om en times daglig motion. Både skole og forældre skal rykke, hvis det skal nytte.

NaturCompagniet

IMG_0485

Traumatiske oplevelser med i skoletasken

I flere af vores støttegrupper i naturen oplever vi unge der har forsøgt, at starte på uddannelse flere gange, men som forlader skolen umiddelbart efter studiestart. De fortæller om, at de er bange for at føle sig unødvendige, at de vågner om natten badet i sved, fordi oplevelsen af at være en fiasko i klasselokalet endnu en gang har hjemsøgt dem.


NaturCompagniet

DrengeSusBål

En bjørnetjeneste – at efterlade børn og unge indendørs!

Fonden vil så gerne have, at forskningen fra udlandet kan anvendes herhjemme så hurtigt som muligt. Vi kan konstatere, at flere og flere børn og unge lider af stress, depression og angst. Her har vi jo en medicin der virker – og så er den uden bivirkninger og gratis!

NaturCompagniet

GuleMob

Udfordrede unge nyder godt af naturen

Region Syddanmark udbyder med stor succes naturvejledning til borgere i psykiatrien. I naturen træder sygdomme i baggrunden for at lade de unge komme til og finde sig selv.

Sociale udfordringer

IMG_1946

Uholdbart – Hvem tager ansvar for en ufaglært generation?

Krisen har ramt de unge hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på ca. 13 procent, og mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve.


Sociale udfordringer

IMG_3029

22.000 børn og unge har en psykiatrisk diagnose

Antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose, er eksploderet.

NaturCompagniet

IMG_1723

Hvad kan naturen?

I naturen trives deltagerne ved at der er ”højt til loftet”, ro, naturoplevelser og gode samtale”rum”. De får lettere ved at kommunikere, samarbejde, udvikle relationer og koncentrere sig.

Sociale udfordringer

DSC_2226

Børn med funktionsnedsættelser har få venner

Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe.


Socialt iværksætteri

Phonejuni 017

Pensler kan være den nye pille

Når mennesker med psykiske sygdomme får hjælp til at udtrykke sig kunstnerisk, får de det bedre.

Sociale udfordringer

DSC_0034-1

Nyt forskningsprojekt

Overvægt, indlæringsvanskeligheder og mistrivsel pga. dårlig mad er vilkårene for et stadigt stigende antal børn i Danmark.

Socialt iværksætteri

blyanter_

Sociale Iværksættere

I grænselandet mellem det offentlige, private virksomheder og frivilligorganisationer findes en gruppe ildsjæle med et stærkt socialt engagement.


NaturCompagniet

Skovtykning

Vandre-terapi

Som supplement til vores støttegrupper i naturen over flere dage i ”vildmarken”, kan NaturCompagniet nu også tilbyde vandring på en enkel dag. Vi kombinerer en lang række gavnlige faktorer for sårbare unge i én enkelt pakke: bevægelse, natur og socialt samvær.

NaturCompagniet

IMG_4026

Børn lider mentalt af natur-mangel

Ny forskning af lektor i sundhedspædagogik ved DPU Aarhus Universitet, Karen Wistoft, viser, at et tættere naturforhold gør børn klogere på mad og natur, giver større lyst til at lære og styrker børns mentale og fysiske sundhedtilstand.

Sociale udfordringer

Teknologi 008

Anbragte børn er tabere i IT-samfundet

Det afspejler en undersøgelse fra Børnehjælpsdagen, der finder, at blot hver tredje anbragte barn/ung har sin egen personlige computer.


Sociale udfordringer

DSC_1132

Slægtsanbragte børn har et stærkere netværk

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje.

NaturCompagniet

P1000799

Fonden arrangerer “Træningslejr” i naturen

For at skabe det største udbytte for støttegrupperne specifikt, samt børn og unge generelt, vil Fonden derfor tilbyde introduktionsdage til ophold i ”vildmarken”. På disse kurser vil vi over to dage formidle forhold og sammenhænge i naturen samt ikke mindst opbygge en række færdigheder hos de unge.

NaturCompagniet

IMG_4014

”Go Wild” – Fonden inviterer 20 unge testpiloter ud i naturen

Er du mellem 17 og 25 år, og har mod på en vandretur i de svenske skove, når foråret springer ud? Så kan du og en kammerat ansøge om at blive testpilot for NaturCompagniet.


NaturCompagniet

P1000590

Vilde rødder i NaturCompagniet

Som supplement til aktiviteterne i NaturCompagniet – støttegrupper for børn og unge i naturen – er vi nu også begyndt at samle planter, bær og svampe i skove, på strande, strandenge og heder.

NaturCompagniet

Regn Bål

Sårbare unge i ødemarken – uden net og sociale medier

De sårbare unge koncentrerer sig, og er fuldt fordybet i det helt basale – at holde sig tørre, varme og mætte. Det er en tilstand, der ligger uendeligt langt væk fra deres hverdag, hvor de hele tiden er ”på” – nettet og de sociale medier.

Sociale udfordringer

IMG_9891

Hvem er nutidens ungdomsgeneration?

Hvad kendetegner nutidens ungdomsgeneration? Kan man overhovedet tale om én generation, eller er de unge alt for forskellige? Hvordan adskiller ungdommen sig fra tidligere generationer, og hvordan er forholdet mellem generationerne?


NaturCompagniet

IMG_3963

Test af lokaliteter for støttegrupper i naturen

Disse lokaliteter opfylder ønsket om at være ”in the middle of nowhere”, og giver rig mulighed for at de unge kan opleve stilheden og ”utroligheden” i naturen.

Socialt iværksætteri

IMG_2498

Hjælp til unge med at genfinde troen på sig selv

Unge med psykiske udfordringer har brug for støtte til at komme i gang med uddannelse eller job. Ellers risikerer de at falde uden for arbejdsmarkedet.

Socialt iværksætteri

IMG_4179

Det sociale enzym – Debat om velfærdssamfundet!

“Det sociale enzym” er et bud på, hvad der kan være den nye sammenhængskraft i vores velfærdssamfund.


Sociale udfordringer

IMG_3638

Beskrivelse af psykiske sygdomme blandt børn

I denne artikel gives en kort gennemgang af de mest udbredte psykiske sygdomme hos børn og unge.

NaturCompagniet

Drenge Bader

Kanotur på Susåen

Unge stofmisbrugere under behandling på to dages ophold i naturen, med ro, stilhed og fordybelse. Væk fra en hektisk og larmende hverdag i København, med ”alt det” der kan friste dem.

Socialt iværksætteri

IMG_4033

Anerkendende støtte hjælper udsatte unge på vej

I det forebyggende arbejde med udsatte 18-22-årige fokuserer foranstaltningernes kontaktpersoner på at støtte de unges egne kompetencer og netværksdannelse.


NaturCompagniet

Pige med kamera

Spørgeskema undersøgelse

Med undersøgelsen ønsker vi at komme tættere på, hvad der kan motivere flere børn og unge til at deltage i vores aktiviteter, og komme ud i naturen.

Socialt iværksætteri

IMG_3561

Specialisterne får tre millioner fra ny venturefond

Specialisterne ansætter mennesker med forskellige former for autisme, som arbejder med it og avanceret dataregistrering.

NaturCompagnietRapporter/LitteraturSocialt iværksætteri

Hike Esrum

Positive sammenhænge mellem sårbare unge og natur

Gennem de to år fonden har drevet NaturCompagniet, har vi kunne iagttage en lang række fordele og udviklingsmuligheder, der er forbundet med at de sårbare unge opholder sig i naturen over flere dage.